Annonce
Jelling

Skæbnedag for Brandbjerg Højskole: I aften ved vi, om skolen overlever

Forstander Simon Lægsgaard bliver i dag klogere på, hvordan fremtiden for Brandbjerg Højskole kommer til at se ud. Arkivfoto: Mette Mørk
Tirsdag er en nervepirrende dag for Brandbjerg Højskole. En mulig hjælpepakke fra Kulturministeriet, et bankmøde og et bestyrelsesmøde skal i dag klargøre, om højskolen kommer gennem coronakrisen med livet i behold, mens lønninger til 40 ansatte udbetales.

Brandbjerg: Forårsholdet fra april og frem er udsolgt med 105 tilmeldte højskoleelever, men kan Brandbjerg Højskole med god samvittighed hente pengene hjem, når der er deadline for indbetalingen onsdag 1. april?

Det bliver afgjort senere i dag, når højskolen har holdt bankmøde med Den Jyske Sparekasse og sin bestyrelse samt fået et indblik i størrelsen på Kulturministeriets hjælpepakke til blandt andre højskoler, som offentliggøres i dag.

- Det bliver en nervepirrende dag, og mange brikker skal falde på plads for os. Den ene beslutning afhænger kort sagt af den anden, sagde forstander Simon Lægsgaard, der har haft denne titel på Brandbjerg Højskole i 11 år, mandag.

Og særligt to brikker kan blive afgørende for højskolens skæbne.

- Vi skal se, om banken tror på os og de hjælpepakker, vi regner med at få. Spørgsmålet er, om banken vil fastholde kassekreditten på det nuværende niveau eller hæve den tilbage til normalen, som før krisen, sagde Simon Lægsgaard.

Annonce

Vi skal kunne kræve penge ind fra vores kursister til kurserne med god samvittighed, og der er kommet rigtig mange tilmeldinger. Vi skal kunne vide os sikre om vores fremtid, før vi kan hente pengene hjem, og betalingsfristen rinder ud onsdag 1. april.

Simon Lægsgaard.

Lønninger betales

Da Danmark mandag 16. marts lukkede og slukkede grundet coronatruslen, og Den Jyske Sparekasse derefter sænkede højskolens kassekredit til 80.000 kroner resten af marts, blev et stort spørgsmål født.

Ville de 40 medarbejdere på Brandbjerg Højskole få deres løn tirsdag 31. marts – svarende til en million kroner – så højskolen derved kunne undgå en eventuel konkursbegæring?

Og det svar er et ja. Debitor indbetalinger og en økonomisk håndsrækning i form regeringens hjælpepakke om lønrefusion har nemlig gjort det muligt at udbetale lønnen til højskolens ansatte.

- Det har været en stor hjælp, som gav penge på kontoen til lønningerne, fortæller Simon Lægsgaard.

Mange tilmeldinger

Trods en uklar fremtid har mange kursister tilmeldt sig de kommende kurser på Brandbjerg Højskole.

- Vi skal kunne kræve penge ind fra vores kursister til kurserne med god samvittighed, og der er kommet rigtig mange tilmeldinger. Vi skal kunne vide os sikre om vores skæbne, før vi kan hente pengene hjem, og betalingsfristen rinder ud onsdag 1. april, siger Simon Lægsgaard.

Som økonomisk støtte har Brandbjerg Højskole desuden indsamlet penge ved hjælp af langsigtede folkeaktier samt crowdfunding, hvoraf sidstnævnte har anskaffet højskolen 300.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hjernehold holder sammen

Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce