Annonce
Læserbrev

Halloween: Det er ikke uskyldige ting, der leges med

Vores land er ikke rustet til at modstå disse kræfter, hvor kristendom fortrænges og erstattes med andre ting, for eksempel halloween.

Læserbrev: Mit barnebarn skreg af angst, da en pædagog i børnehaven kom udklædt som heks til halloween.

Og det gik ikke over, ved at de fortalte hende, at det "bare" var Marie, der var klædt ud.

Angsten sad i hende i mange dage, så hun havde svært ved at sove for det, for hvad kunne der være på værelset af onde ånder?

Forældrene tog sig naturligvis af hende og måtte også oplyse pædagogerne i børnehaven om følgerne af deres handling.

Jeg fik lejlighed til at besøge dem en dag, hvor jeg brugte dagen til at være tæt ved hende og fortælle om, at vi har en far i himlen, som vi må bede til i Jesu navn, når vi er bange.

Og vi må sige som i kirken: "Vi forsager djævelen..., og jeg tror på Jesus Kristus."

Vi sang julesalmer sammen, der handler om, at Gud kom ned til os, da Jesus blev født for at frelse os fra onde kræfter. Og det er kun Jesu navn, der kan skærme mod de onde kræfter.

Og når angsten kom, kunne hun bede til Jesus om beskærmelse.

Vi lavede engleuroer sammen, som hun kunne se på og huske på, at Gud er kærlighed. Engle er Guds sendebud, og juleuroen kan være en hjælp til at mærke hans nærvær.

Ja, det er ikke uskyldige ting, der leges med; det er en åndskamp.

Og det er ubegribeligt, at den lukkes ind alle vegne i byens rum. Vores land er ikke rustet til at modstå disse kræfter, hvor kristendom fortrænges og erstattes med andre ting, for eksempel halloween.

Annonce
Herdis Jakobsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce