Annonce
Kultur

Halvt så mange som sidste sommer vil opleve vikingemuseum

Der kommer ikke det samme antal gæster, som der typisk gør hos Kongernes Jelling. Det ligger lige nu på cirka halvdelen af gæsterne fra sidste år. Arkivfoto: Anders Kynde
Hos Kongernes Jelling er der efter nedlukningen kommet mere tryk på, men ikke i det tempo, som museet ønsker. Der er dog stadig optimisme at spore hos museumschef, Morten Teilmann-Jørgensen.

Jelling: Når man kommer ind på parkeringspladsen bag brugsen, er det tydeligt, at der er kommet mere gang i gæsterne til Kongernes Jelling i forhold til tidligere på sommeren. Men der er dog heller ikke fyldt op på museet, som man så det sidste år, hvor museet slog rekord i juli med 47.000 gæster.

Så mange kan man heller ikke forlange, der kommer igen, mener museumschef, Morten Teilmann-Jørgensen.

- Sidste år stod de i kø for at komme ind, og der var måske for mange inde i forhold til at få den bedst mulige oplevelse hos os. Nu er der fint med mennesker, der kommer igennem, og man skal ikke vente rundt omkring, siger Morten Teilmann-Jørgensen og fortsætter:

Annonce

- Men alligevel ser vi jo på tælleren i indgangen og ser, at vi er på cirka halvdelen af de gæster, som vi havde inde forbi os sidste år. Så vi vil jo meget gerne have flere ind, men det behøver omvendt heller ikke ramme de 47.000 gæster.


Tidligere har hver gæst brugt mellem 15-20 kroner. Nu bruger de mellem 25-30 kroner

Morten Teilmann-Jørgensen


En af forklaringerne har tidligere været coronapasset hos landets kulturattraktioner, men efterhånden begynder mange at have passet. Derfor tror museumschefen heller ikke længere på, at det holder folk lige så meget tilbage.

- De fleste har det, og folk ved også godt, at de skal finde det frem, når de skal ind, som man kan se i indgangen. Her er det allerede fremme, inden de bliver spurgt. Så kendskabet er dertil i forhold til starten. Men alligevel tror vi, at det kan være en lille stopklods, især for børnefamilierne, hvor forældrene ofte kan have været sidst i køen til at blive vaccineret, og derfor ikke har det endnu. Vi forholder os optimistiske til det, fortæller Morten Teilmann-Jørgensen.

Varmen kan spille ind

I juli har vi set en varme i de seneste uger, som giver minder om 2018, hvor der var høj varme fra sent forår til tidligt efterår.

- Folk har nok ikke tænkt, at det var museumsvejr i de her dage, hvor sommeren for alvor rammer, siger Morten Teilmann-Jørgensen og fortæller om nogle tiltag, som man har lavet denne sommer:

- Vi har tre guidede ture om dagen lige nu med 25 på hver, hvor vi er udenfor meget i området. Til at starte med blev de ikke helt fyldt op, men det er de begyndt at være nu. Samtidig har vi om onsdagen en tur om aftenen, hvor der også er plads til at drikke lidt mjød. Det vil vi gerne gøre lidt mere ud af til senere.

Til efteråret kommer vikingeskibet Jelling Orm igen ind i laden ved Anesminde, hvor der skal testes mere for at give en anden og ny slags oplevelse for besøgende hos Kongernes Jelling. Her skal det interaktive element spille en større rolle i fremtiden. Arkivfoto: Martin Søndergaard Jensen
Annonce

Forhåbentlig kommer tyskerne og hollænderne

Det er dog ikke helt så galt, at der ikke kommer så mange, som der har gjort tidligere. Gæsterne bruger nemlig lidt flere penge pr. gæst.

- Tidligere har hver gæst brugt mellem 15-20 kroner. Nu bruger de mellem 25-30 kroner, så vi henter jo en del af det tabte ind ved, at gæsterne bruger lidt flere penge i cafeen og shoppen, siger Morten Teilmann Jørgensen.

Museumschefen fortæller også, at man tidligere har fået meget godt fat i hollænderne, som forhåbentlig kommer senere på året.

- De får lidt senere sommerferie i både Holland og Tyskland, så dem, håber vi jo på, vil komme i august og måske lidt senere på året.

At få besøg senere på året er en ting, som Kongernes Jelling meget gerne vil have mere af.

- Vi arbejder med forskellige tiltag, der kan gøre, at der kunne komme flere udenfor vores typiske sæson, så der ville komme et større flow af gæster året rundt i stedet for, at det mest er i sommerperioden, siger Morten Teilmann-Jørgensen.

Til efteråret kommer Jelling Orm tilbage i laden ved Anesminde, og det giver museet mulighed for at teste ting af, for at finde ud af, hvordan museet kan byde på nye former for oplevelser.

Annonce
Vejle For abonnenter

Personalemangel får restauratør til at trække stikket og koncentrere sig om sin restaurant i Vejle: 'Vi er tvunget til at stjæle folk fra hinanden'

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Vejle For abonnenter

VB'eren Kim Elgaard blev snydt, så vandet drev, og måtte flygte fra Maldiverne midt om natten: Nu er han efterskolelærer og vil udbrede nyt boldspil

Erhverv

Vindmølle-opsynsmænd fra Vejle løb med eftertragtet erhvervspris: Er lige blevet opkøbt af amerikansk firma

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Vejle

Bajonetsaven er sat i arbejde - i næste uge lander den store maskine: Så mange måneder tager det at at pille godsbanebygningen fra hinanden

Vejle For abonnenter

I dag falder afgørelsen i Vejle Motorbådklub: 11 medlemmer skal kæmpe for deres plads - formand frygter yderligere splittelse

Kultur For abonnenter

Filmanmeldelse: Franske forhold med forviklinger

Vejle

Så er det en kendsgerning: Skole har købt naboskolen af splittet Vejle Byråd - fremtrædende socialdemokrat blev sendt uden for døren

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Give

Nabokommunen vil bygge tre gigant-vindmøller klos op ad kommunegrænsen: Vi fortsætter kampen, lover modstanderne

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Navne

Den gamle overlæge får 10.000 kroner for at tale åbent om sorg og død: Han er selv blevet enkemand to gange

Annonce