Annonce
Billund

Han blev frikendt, men selskabet gik konkurs: Nu er Lützhøfts gamle bilhus på Hedemarken klar til endnu en tørn

Den store ejendom, der tidligere har huset Claus Lützhøft A/S, har stået tom siden selskabets konkurs sidste år. Nu kommer der forhåbentlig snart noget aktivitet ind i ejendommen igen. Foto: Alex Hermann.
3000 kvadratmeter bilhus på Hedemarken står tom efter Claus Lützhøft A/S's konkurs. Claus Lützhøft vil nu leje lokalerne ud, og meget tyder på, at der snart kommer gang i den igen.
Annonce

Grindsted: Meget tyder på, at der snart igen kommer liv i lokalerne på Hedemarken, hvor Claus Lützhøft A/S i mange år hørte hjemme.

Bilhuset gik sidste år konkurs, da banken smækkede kassen i, efter ejeren, Claus Lützhøft, var blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor han var anklaget for forsøg på omfattende bedrageri. En sag, han i oktober blev pure frifundet i.

I mellemtiden er hans gamle bilhus i Grindsteds østlige ende blevet tømt, og nu tyder det på, at stedet i nærmeste fremtid vil blive lejet ud.


Der er masser af plads. Udenfor er der to tønder land, og indenfor er der i nærheden af 3000 kvadratmeter.

Claus Lützhøft


- Der er flere, der har henvendt sig. Der er en, der importerer biler fra Dubai, der er en anden, som importerer biler andre steder fra, og der er en, som gerne vil sælge og lease biler derfra, fortæller Claus Lützhøft.

Annonce

Masser af plads

Lokalerne på Hedemarken har masser af plads, og det vil således være oplagt, hvis en lejer vil bruge stedet til at handle med biler.

- Der er masser af plads. Udenfor er der to tønder land, og indenfor er der i nærheden af 3000 kvadratmeter, siger Claus Lützhøft, der tidligere har modtaget i omegnen af 125.000 kroner om måneden i leje fra sit eget aktieselskab.

Sagen kort

  • I april 2020 blev 15 biler meldt stjålet fra Claus Lützhøft A/S på Hedemarken i Grindsted. Claus Lützhøft meldte efterfølgende tyveriet til forsikringsselskabet for at få 1,8 millioner kroner udbetalt i erstatning.
  • Politiet mente, at Claus Lützhøft selv havde stået bag at få bilerne bortskaffet for at score forsikringssummen. Han blev derfor anholdt og varetægtsfængslet.
  • Da sagen i efteråret kom for retten, endte det dog med en pure frifindelse af Claus Lützhøft.
  • Alligevel har sagen fået store konsekvenser, da hans firma, Claus Lützhøft A/S, blev erklæret konkurs, efter Den Jyske Sparekasse valgte at smække kassen i på grund af fængslingen.

Et umiddelbart højt beløb, men han understreger, at man også får meget for pengene.

- Når nogle henvender sig og spørger, om det ikke er en høj husleje, så vender jeg det om og spørger, hvor mange kvadratmeter der er brug for. For her er plads til lidt af hvert. Der er et kæmpe værksted med 10 lifte, en klargøring med to lifte mere. Der er tre separate udstillinger og flere kontorer. Det er en meget stor bygning, siger Claus Lützhøft.

Annonce

Forretningen er smadret

Selvom Claus Lützhøft blev frikendt i den straffesag, der var anlagt mod ham, fik sagen store konsekvenser. Hans firma endte med at blive erklæret konkurs, og Claus Lützhøft måtte derfor se sit livsværk smuldre mellem fingrene på ham.

Nu har han indledt kampen for en stor erstatning.

- Min forretning er smadret, og det er helt uforskyldt. Jeg skal formentlig bruge de næste fem år på at køre erstatningssager, lyder det opgivende fra Claus Lützhøft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de nyeste corona-tal for Vejle her: Smittetallet stiger stadig - godt hjulpet på vej af B117

Give

Millionarv sender klokkespil til Give

Annonce