Annonce
Kultur

Han har styret både sejlskibe og cykelryttere: Erfaren eventmand i spidsen for Vejles Tour-fest

Vejle Kommune har ansat 32-årige Jacob Rasmussen som projektleder for Tour de France. Han skal være med til at skabe aktiteter både før, under og efter tour-starten i Vejle, som det omrejsende cykelcirkus rejser forbi 4. juli 2021. Foto: Vejle Kommune
32-årige Jacob Rasmussen har erfaring fra EM og VM og skal smøre alle tandhjul, der skal få Vejles Tour de France-start og mange forberedelser til af glide.

Vejle: Det er en ung, men erfaren mand, der kommer til at stå i spidsen for arbejdet med Vejles status som startby i 2021-udgaven af verdens hårdeste etapeløb, Tour de France.

Vejle Kommune har ansat den 32-årige aarhusianer Jacob Rasmussen som projektleder for Tour de France, og det bliver hans opgave at gøre cykelløbet og månederne før til en stor gul folkefest.

Jacob Rasmussen har masser af erfaring i netop at opbygge og gennemføre store internationale events med rigtig mange delaktiviteter.

Han har senest været eventkoordinator ved The Tall Ships Races 2019 i Aarhus, der tiltrak 500.000 gæster, og han har tidligere været eventkoordinator og projektleder i Herning ved EM i landevejscykling i 2017 og ved VM i ishockey i 2018.

Alle events har haft fokus på at skabe kreative og store oplevelser i samarbejde med mange aktører. Under tiden i Herning har han også været eventkoordinator og projektleder på aktiviteter som Dansk Melodi Grand Prix og MGP 2019.

Annonce
Der er jo allerede ideer på bordet, som jeg glæder mig til at arbejde videre med.

Jacob Rasmussen, Vejle Kommunes projektleder for Tour de France

Et tæt samarbejde

Kommunaldirektør Niels Ågesen ser det som en stor fordel, at den nyansatte projektleder netop har erfaring med at gøre en stor international cykelevent som EM i landevejscykling til en totaloplevelse.

- Jeg er sikker på, at vi med Jacob Rasmussen får en yderst kompetent og erfaren projektleder, der brænder for opgaven. Han har masser af erfaring i at udvikle og afvikle store folkefester i tæt samarbejde med en lang række samarbejdspartnere som virksomheder, foreninger, institutioner, klubber, lokalråd og private borgere, siger Niels Ågesen i en pressemeddelelse.

Skal samle aktører

Jacob Rasmussen begynder 1. december i den nyoprettede projektstilling, og han skal være med til at udvikle helt nye aktiviteter.

- Jeg glæder mig til at samle og engagere de mange forskellige aktører og skabe sammenhæng på tværs mellem borgere, foreninger, institutioner, erhvervsliv og kommune. Målet er at skabe en kæmpe gul fest, som vil brande Vejle både nationalt og internationalt, siger han i pressemeddelelsen.

Han har en baggrund som markedsføringsøkonom og er tillige professionsbachelor i Sport Management & Event. Han bor i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efter avisens afsløring om dobbeltrolle: Fyret indkøbschef trækker sig som sponsoransvarlig i Hover IF

Danmark For abonnenter

Millionsvindler kendt i fodboldkredse – tidligere dømt for at køre fans ned

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];