Annonce
Billund

Handelsformand jubler: Skønt at se byen fuld af folk for første gang i et år

Masser af mennesker i byen i Grindsted fredag aften. Privatfoto
Fredag aften var midtbyen i Grindsted fyldt med folk, og det er noget, der glæder handelsformand Jonas Pedersen.

Grindsted: Byvandring, streetfood og gademusikanter. Det var bare lidt af det, man kunne opleve, da Grindsteds butikker i fredags holdt længe åbent. Det var der mange, der gerne ville opleve, og byen summede af folk på både Torvet og i gaderne.

- Det var skønt at se byen fuld af folk for første gang i et år. Der var en virkelig god stemning overalt, og jeg hører også fra butikkerne, at de havde nok at lave, siger handelsformand Jonas Pedersen.

Grindsted Handel har ansat Pernille Hollesen Steffensen som eventmager, og hun havde sørget for, at aftenen havde et tema: Daddys Night - inspireret af, at det var fars dag dagen efter.

Annonce

Særligt for mænd

Derfor var der en del aktiviteter, som henvendte sig direkte til mænd så som klassiske stærkmandsprøver, rocket musik - og øl.

Grindsteds gader var fyldt med folk i fredags. Privatfoto

- Jeg tror, det er vigtigt at have temaer og ikke bare kalde det Open by night. Så det prøver vi nok igen efter sommerferien, siger hun og glæder sig over, at der var så meget liv i byen.


Det var skønt at se byen fuld af folk for første gang i et år.

Jonas Pedersen, formand for Grindsted Handel


- Folk havde jo været spærret inde længe. Det var perfekt vejr, og så var det her lidt anderledes, end man har været vant til. Vi er taknemmelige for den store opbakning, siger hun.

Erfaringen fra fredag  kommer også til at påvirke sommerens torvedage  - hver lørdag i juli - som bliver suppleret med musik og noget til børnene.

Daddys night i Grindsted 4. juni 2021
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Fik et års fængsel for knivstik og indbrud: 31-årig nægtede næsten alt - og blev dømt for næsten det hele

Annonce