Annonce
Billund

Handelsstandsforeningen vil kåre de bedste butiksoplevelser i Grindsted

Næstformand i Grindsted Handelsstandsforening, Kristian Duedahl, ved et af de mange bannere, der er opsat ved byens indfaldsveje. Foto: Jan Kronvold
Grindsted Handelsstandsforening ruller nu anden etape af "Tak, fordi du handler i Grindsted" ud. Kunderne skal vælge månedens oplevelse, og der er et gavekort på spil hver måned. Om et år bliver "Byens Bedste Oplevelse 2019" kåret.

Grindsted: For et år siden søsatte Grindsted Handelsstandsforening kampagnen "Tak, fordi du handler i Grindsted".

Nu bliver anden etape rullet ud.

Det sker under sloganet"Byens Bedste" og går kort og godt ud på, at kunderne skal stemme på den eller de oplevelser i byens butikker eller caféer, som de synes har været rigtig gode. Handelsstandsforeningen kårer så månedens bedste oplevelse, og der bliver - også hver måned - udtrukket en heldig vinder blandt dem, der har stemt. Der er et gavekort på 500 kroner til dem, der bliver udtrukket.

Om et år bliver den butik, der har vundet flest gange, kåret til "Årets Bedste", og der vanker en pokal til den pågældende butik, café eller måske håndværksmester.

- Byens Bedste er en butik, café eller håndværksmester, der yder en fin service og giver deres kunder en god oplevelse. Det ønsker vi bliver belønnet, siger Kristian Duedahl, næstformand i Grindsted Handelsstandsforening.

Bannere ved indfaldsveje

For at gøre kampagnen så synlig som muligt er der sat iøjnefaldende grønne bannere op ved indfaldsvejene til Grindsted.

Konkret foregår det på den måde, at der er lagt stemmesedler og opstillet en postkasse alle de steder, der er medlem af handelsstandsforeningen. Når borgerne har været inde og handle i en af de lokale butikker, og synes, at de har haft en god oplevelse, kan de skrive det på kuponen og smide den i postkassen i den pågældende butik eller café eller i en af byens øvrige steder.

- Hver måned bliver stemmerne talt op, og den butik eller café, der har fået flest stemmer, får en vandrepokal. Det sted, der har vundet flest måneder, får pokalen til ejendom, fortæller Kristian Duedahl.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce