Annonce
Billund

Handicappriserne er uddelt: Inge fra ATE og Linda fra LAFS strålede om kap af glæde

Mette Andersen fra handicaprådet overrakte torsdag aften den første af årets handicappriser til Inge Nielsen, leder af Legos ATE-afdeling. Hun og afdelingen var indstillet af Karen Enevoldsen (i midten). Foto: Jacob Schultz
Frivilligcentret på Nymarksvej var den coronasikre ramme om årets uddeling af handicappriser. Inge Nielsen og Linda Christensen var de glade modtagere.
Annonce

Billund Kommune: Snakken gik ved bordene i Frivilligcenter Billund torsdag aften, da handicapprisen skulle uddeles for fjerde gang.

Prisuddelingen plejer at foregå under stor festivitas med musik og sang, men også her havde corodapandemien lavet et gevaldigt bespænd: Et nøje afmålt antal personer måtte være til stede, skulle sidde med ansigterne den samme vej og måtte iføre sig mundbind, hvis de ville rundt og snakke med nogen ved de andre borde.  At der var noget at fejre var Kris Jensen Skriver, byrådsmedlem og medlem af handicaprådet, dog ikke i tvivl om. Torsdag den 3. december er jo FNs internationale handicapdag:

Poul Erik Pedersen, formand for handicaprådet, tog en runde med sin kørestol. Foto: Jacob Schultz

- FN har fokus på rigtigt mange ting, men man har valgt den 3. december som en verdensomspændende handicapdag, fordi man gerne vil sætte fokus på vigtigheden af, at der er gode forhold og gode muligheder for handicappede i hele verden. En dag som i dag skal netop bruges til at markere dette, og her har vi i handicaprådet tænkt, at vi vil sætte fokus på de gode historier. I en verden, hvor der ofte er fokus på, hvad der er for dårligt, synes vi , at det er vigtigt, at vi hylder netop de personer, der gør en særlig indsats. De gode historier og de personer bliver netop fremhævet ved uddelingen af handicapprisen, hvor der bliver sat fokus på de personer, foreninger eller virksomheder, der gør en særlig indsats for handicappede og udviser rummelighed, sagde han blandt andet i sin velkomsttale.

Annonce

Legos skåneafdeling

Årets første pris gik til ATE, Legos skåneafdeling, som gennem mere end 25 år har været arbejdsplads for en lang række medarbejdere i skåne- og fleksjob.

- Alle er inddraget i dagligdagen og opgaverne på lige fod. Jeg har selv på krop og sind mærket, hvad det vil sige ikke længere at kunne følge med på beatet i et ordinært job, og jeg er taknemmelig for, at jeg er blandt de heldige, der har kunne beholde en normal hverdag i ATE, lød det i Karens Enevoldsens indstilling af arbejdspladsen. Hun er selv i et ressourceforløb og er vildt glad for at have ATE-afdelingen at stå op til hver dag.

Bænket ved bordene og med ansigterne vendt den sammen vej kunne man godt tage mundbindet af. Foto: Jacob Schultz

Inge Nielsen, som har været leder af afdelingen i 14 år,  var tilstede for at modtage prisen og var meget glad:

- At få sådan en anerkendelse gør, at jeg kan se en kæmpe værdi i det, jeg går og laver. Det kunne jeg også i forvejen, men det her bekræfter det. Jeg er så stolt. Det varmer virkelig, lød det fra den glade prismodtager.

Og de 10.000 kroner skal helt sikkert gå til et eller andet fælles på afdelingen, hvor der i øjeblikket er 43 medarbejdere.

- 2020 har været et mærkeligt år. 2021 bliver anderledes! Så vi skal lave noget socialt og give hinanden nogle krammere, sagde hun.

Tidligere vindere af handicapprisen

Billund Kommunes handicappris blev uddelt for første gang i 2017.
Tidligere modtagere har været Jytte Fruerlund, som er instruktør på gymnastikholdet Quan Team for handicappede borgere i alderen 18-54 år.

Annelise Andersen og Alis Hansen fik prisen for deres frivillige arbejde med hver uge at hjælpe en handicappet borger med at komme i svømmehallen.

Sidste år gik prisen til Lykke Liga/Lynghedens Lykkebørn, et nyt håndboldhold for handicappede, samt til Gurli Plagborg, der arrangerer rideundervisning for handicappede.

Annonce

Fleks- og skånejobbere

Aftenens anden pris gik - efter grundig udluftning og afvaskning af alle borde - til Linda Christensen. Hun er kontaktperson i LAFS, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, som siden 2016 har haft kontor i Grindsted. Linda Christensen begyndte som frivillig og er siden blevet ansat til med udgangspunkt i Grindsted at gøre livet lidt lettere for folk med fleks- og skånejob. Her har hun blandt meget andet etableret  en netværksgruppe, som i dag har 70 medlemmer.

Maiken Thomsen, til venstre, synes, at Linda Christensen er fantastisk, og hun elsker at komme til de onsdagscafeer, Linda arrangerer: - Man er ok med de særheder, man har, og man behøver ikke forklare sig. Det er rart, sagde hun. Foto: Annette Bruun Jarl

- Linda er en ildsjæl som brænder for at gøre en forskel for andre. Hun arrangerer foredrag, biografture og julefrokoster. Derudover er hun altid klar med råd og vejledning vedrørende regler. Det er så vigtigt at komme ud og møde og snakke med andre, som har samme udfordringer som en selv, lød det blandt andet fra Maiken Thomsen, der havde indstillet Linda Christensen til årets handicappris.

Prismodtageren blev et kort øjeblik helt mundlam.

- Jeg er kendt for at snakke en del, men nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er glad, og nu skal vi have en snak om, hvad de 10.000 kroner skal gå til, sagde en overvældet Linda Christensen, inden det var tid til at skåle i bobler og nippe til portionsindpakket kransekage.



2020 har været et mærkeligt år. 2021 bliver anderledes! Så vi skal lave noget socialt og give hinanden nogle krammere.

Inge Nielsen, prismodtager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Politikerne har været til terminsprøve: Læs, hvad de siger til karaktererne

Annonce