x
Annonce
Trekantområdet

Kolding mangler toiletter: Fra maj må du gå på toilettet i 20 forretninger

- Borchs Gård er jo en af velkomstportalerne til midtbyen. Vi vil gerne have, at vores gæster får et godt indtryk, for så får de lyst til at komme tilbage, siger Mette Schumacher. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Indtil der bliver råd til den store renovering af Borchs Gård, må de handlende rykke sammen og være kreative, opfordrer citychefen. Det har blandt andet ført til, at City Kolding har fundet en nødløsning i stedet for, at Kolding Kommune bygger 10 nye toiletter.

Kolding: Citychef Mette Schumacher er selvfølgelig ærgerlig over, at Kolding Kommunes økonomi er så meget i knæ, at der ikke er råd til at gå i gang med den længe ventede og hårdt tiltrængte renovering af Borchs Gård.

- Den er jo en af velkomstportalerne til midtbyen. Vi vil gerne have, at vores gæster får et godt indtryk, for så får de lyst til at komme tilbage. Så jeg håber, at det store renoveringsprojekt bliver liggende i skuffen, til der bliver råd til det. Vi har mange ømme punkter i midtbyen, og smertens barn er Borchs Gård lige i midten.

- Men man kan jo ikke plukke hår af en skaldet, siger Mette Schumacher og påpeger, at kommunen "dog" har lappet nogle huller i asfalten og fjernet de døde træer i det centrale byrum.

Annonce
Vi har mange ømme punkter i midtbyen, og smertens barn er Borchs Gård lige i midten. Men man kan jo ikke plukke hår af en skaldet.

Mette Schumacher, citychef

Nødløsning

Og indtil der bliver råd til den forkromede løsning, handler det om at rykke sammen, være kreativ og sige: "hvad gør vi så?", opfordrer citychefen.

Derfor er cityforeningen i øjeblikket blandt andet i gang med at finde ud af, hvordan man løser manglen på toiletter i midtbyen.

- Vi har fundet en nødløsning i stedet for, at Kolding Kommune bygger 10 nye toiletter, siger Mette Schumacher og forklarer, at omkring 20 forretninger i midtbyen er med på, at de fra og med majmarkedet bliver forsynet med klistermærker, som tydeligt fortæller, at her må alle gerne gå ind og benytte toilettet.

Desuden bliver toiletbygningerne i Borchs Gård shinet op med grønne planter, store bogstaver udenfor og indenfor malerier, som fortæller historier om Kolding.

- For hver gang, vi laver undersøgelser om midtbyen, så nævnes toiletter som en mangel. Men vi ved jo godt, at vi ikke får penge til flere offentlige toiletter. Så når rebet strammes, må vi stå sammen og finde på noget andet. Vi kan gøre meget i fællesskab. Vi kan også gøre noget sjovt for små penge med nudging og orange maling til at markere udgangene fra Borchs Gård, nævner hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Danmark

Overlæge: - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator

Annonce