Annonce
Vejle

Hanne nusser om patienterne: Hun er deres 'Stjerne'

Hanne Røjkjær er blevet fremhævet af rigtig mange patienter for sin særlige indsats og måde at hjælpe patienterne på. Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt
Servicemedarbejder Hanne Røjkjær har modtaget "Patienternes Stjerne". Hun forstår at nusse om patienterne.

Vejle: På Hjertemedicinsk sengeafdeling i Vejle sørger servicemedarbejder Hanne Røjkjær for, at patienterne får tilbudt lækkerier, når hun både formiddag og eftermiddag kommer rundt på afdelingen med sin vogn.

Hun gør det med så stor hjertevarme, at hun nu har modtaget en særpris, "Patienternes Stjerne". Hun er ifølge Sygehus Lillebælt blevet fremhævet af rigtig mange patienter for sin særlige indsats og måde at hjælpe patienterne på.

På sin vogn kan Hanne Røjkjær friste med blandt andet jordbær dyppet i mørk chokolade, citronfromage i små portionsanretninger, friske hindbær og kold tranebærsaft, kaffe, te og chokolade.

Til at begynde med var Hanne Røjkjær fast tilknyttet afdelingen som rengøringsmedarbejder. Men hun kunne ikke lade være med at nusse om patienterne, hvis de for eksempel lige trængte til en kop kaffe. Det fik afdelingssygeplejerske Mette Sloth Brun øje på. - Hanne har en fantastisk menneskelig forståelse, og hun træder til dér, hvor vi ikke slår til. Når vi har susende travlt, er hun dén, der lige svinger en ekstra kop kaffe ind til en pårørende, der sidder ved en døende patient. Hun styrer buffeten i vores spisestue og får på magisk vis tryllet mad i selv de mest småtspisende patienter, fortæller Mette Sloth Brun.

Hanne Røjkjær er oprindeligt uddannet i detailbranchen, men har arbejdet i hotelbranchen i 17 år. - Jeg elsker mit arbejde. Det er så stor en glæde at give patienterne lige dét, de har lyst til. Jeg er her hver dag fra klokken 7 til 15 og er en gennemgående person, som patienterne genkender og er tryg ved. Jeg kender deres navne og ved, hvad de gerne vil have at spise, fortæller Hanne Røjkjær på Sygehus Lillebælts hjemmeside.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce