Annonce
Erhverv

Hannerupskov bliver fremover kun selskabsrestaurant: - Vi tror på, det er det rigtige

Hannerupskov vil fremover blive drevet som selskabsrestaurant, fortæller Tina og Søren Møller. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
1. april 2019 overtog ejerne af Cozy, Tina og Søren Møller, forpagtningen af Hannerupskov. Nu gør de status efter den første tid, som gik bedre end forventet.

Fredericia: Den smukke gamle bygning med udsigt over Møllebugten og lystbådhavnen er stadig i fuldt vigør.

Selvom Hannerupskov har levet en omtumlet tilværelse de senere år med forskellige forpagtere, håber de nuværende, Tina og Søren Møller, der også ejer Cozy, at de kan få skabt kontinuitet, så kunderne bliver trygge ved at booke en fest på Hannerupskov flere år ud i fremtiden.

Det er også årsagen til, de holder sig til at drive selskabsrestaurant i lokalerne.

- Jeg tror, det bliver en stor udfordring at få hr. og fru Fredericia til at køre på Hannerupskov en tirsdag for at spise frokost, siger Tina Møller.

Annonce

Det, der er vigtigt nu, er at få ro omkring det hus og få genskabt tilliden til, man godt kan booke en fest om to år. Vi vil være sikre på, vi stadig er der, og det kan vi kun, hvis vi kender vores udgifter.

Tina Møller, forpagter

Lettere at planlægge selskaber

Udgifterne ved at drive en a la carte-restaurant er store og uforudsigelige i forhold til selskaber.

Ved sidstnævnte kender man datoen, antallet af gæster, og hvad de skal have at spise. Derfor er det let at planlægge. Imodsætning hertil er a la carte-restauranten, hvor man aldrig ved, hvor mange gæster der kommer. Men lokalerne skal stadig varmes op, maden skal købes ind, og de ansatte være på arbejde.

- Jeg synes stadig, det er områdets smukkeste hus, fortæller Tina Møller med et smil om Hannerupskov og fortsætter:

- Det, der er vigtigt nu, er at få ro omkring det hus og få genskabt tilliden til, man godt kan booke en fest om to år. Vi vil være sikre på, vi stadig er der, og det kan vi kun, hvis vi kender vores udgifter, uddyber Tina Møller.

Godt tilfredse

Parret kan da også glæde sig over, at der er fortsat er interesse for at holde fest på Hannerupskov. De overtog forpagtningen 1. april 2019, og det betød, at de ikke nåede at få ret mange konfirmationer med, hvilket ellers er et af de travle tidspunkter på året for selskabsrestauranter. Alligevel er de ganske godt tilfredse.

- Der er rigtig mange, som gerne vil bruge os - heldigvis. Vi er ganske godt tilfredse med det første halve år. Det er gået bedre end forventet, siger hun.

Der kommer da også løbende bookinger og forespørgsler til både 2020 og 2021.

- Det hus fortjener, der er fest hver weekend. Der er vi ikke endnu. Jeg glæder mig til, vi når dertil. Det bliver et langt, sejt træk, siger hun.

Hannerupskov

Hannerupskov ejes af Ussing Invest A/S.

Frem til 2018 drev kok Klaus Zoffmann-Jensen spistested og selskabslokaler fra bygningen. Han overtog i 2016, efter lokalerne havde stået tomme en årrække. Tidligere havde blandt andre Ti Trin Ned-parret Mette og Rainer Gassner forpagtet stedet.

Under Klaus Zoffmann-Jensens ledelse lukkede Restaurant Hannerupskov 21. december 2018. Restauranten er under konkurs.

Tina og Søren Møller overtog forpagtningen af stedet 1. april 2019 og har siden drevet fester og selskaber fra lokalerne.

Hannerupskov, der ejes af Ussing Invest, har levet en omtumlet tilværelse de senere år med forskellige forpagtere. Nu håber de nuværende Søren og Tina Møller at skabe kontinuitet. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig mand dræbt af skud: Otte personer anholdt

Annonce