Mennesket har gennem alle tider sat sit aftryk og efterladt sit spor - på godt og ondt. Se dig omkring - tænk på din dagligdag og den udvikling, der er sket bare i din tid! Overalt og i alt har vi sat vores spor.
Meget har været og er stadig rigtig godt og positivt, men noget har altså været og er stadig rigtig dårligt med negative resultater til følge.
I det store perspektiv tænker jeg her blandt andet på vores behandling af naturen - på den stigende forurening og på overforbruget af jordens ressourcer. Det har givet og giver fremover varige spor, som på langt sigt kan have uoverskuelige konsekvenser.
Men også på kort sigt - lige her og nu og ... ja, måske lige for øjnene af dig - afsætter vi mere eller mindre bevidst vores spor, hvoraf nogle kan være helt uden betydning, mens andre kan være direkte skadelige.
Den anden dag besluttede jeg mig for at gå en tur langs stranden her på nordsiden af Vejle Fjord og kun fokusere på de spor, vi som mennesker har sat og stadig i et vist omfang afsætter på og langs strandene. Nogle af sporene forsvinder hurtigt, mens andre er mere eller mindre synlige i lang tid - måske i mange år eller måske endda for evigt.
Tag for eksempel vores fodspor i sandet eller de store hjulspor fra en ATV - hjulspor som man ikke forventer at møde på stranden. Det er heldigvis spor, som forsvinder ved det første højvande eller ved den næste storm.
Mere problematisk er de spor eller aftryk, vi laver i sivene og mellem tagrørene, fordi vi ved højvande ikke vil gå i vandet, men i stedet laver vores egen sti ind gennem beplantningen. Og i løbet af ganske få dage er det ikke kun din sti, men alles sti, således at sporet bliver større og større og måske endda blivende i lang tid.
Vi ser det desværre mange steder: Vi gider ikke gå den ”lange” officielle vej, men skal absolut skyde genvej.
På den åbne strand og på strandarealer uden beplantning er det tilladt at tænde bål under hensyntagen til gældende regler. Men ... men .... men .... træls er det, når folk efterlader halvt nedbrændte bål, hvor der måske endda ligger affald fra dagens aktiviteter. En almindelig oprydning var dog det mindste, men kunne gøre, inden man forlod stedet.
Og helt galt kan det jo gå, hvis man ikke får slukket bålet og gløderne fuldstændigt, men bare dækker det til med sand, og der efterfølgende for eksempel kommer børn forbi i bare fødder og intetanende træder i det brandvarme sand.
Flere steder langs vore kyster står der stadig de gamle 200-meter-skilte, som skulle fortælle stenfiskerne, at de ikke måtte hente sten op fra havbunden inden for en 200-meter-grænse. Disse skilte er da i hvert fald et spor, som minder os noget om fortidens synder.
Helt frem til 1999 fiskede man sten op fra havbunden på steder, hvor stenene dannede store stenrev, som gav levemuligheder for tang, muslinger, krebsdyr og store som små fisk. For havets økosystem og biodiversitet havde disse stenrev en kæmpe betydning.
Men staten, amter og kommuner brugte stenene til havne- og molebyggeri, kystsikring og forskellige anlægsarbejder på land.
DTU har via grundige undersøgelser vurderet, at stenfiskeriet gennem årene har fjernet stenrev med et samlet areal på størrelse med Fanø. Så godt, at det stoppede, og at det i 2009 ved lov blev forbudt at fjerne stenrev i kystzonerne. Og i dag gør man meget for at genskabe gamle stenrev samt opbygge nye stenrev for at fremme livsbetingelserne for havets plante- og dyreliv.
DTU har via grundige undersøgelser vurderet, at stenfiskeriet gennem årene har fjernet stenrev med et samlet areal på størrelse med Fanø.
Vi mennesker bliver trods alt klogere og lærer for det meste af fortidens fejl. Og det bringer mig ind på det næste spor, jeg møder på stranden - gamle drænrør, som dukker op i strandkanten og leder vand ud i fjorden.
Straks tænker jeg: Hvor kommer det fra, - er det overfladevand eller drænvand fra markerne (med eller uden kvælstoffer/ næringsstoffer), er det spildevand fra private bundfældningstanke eller hvad? Og er der egentlig nogle myndigheder, der holder øje med disse udløb? Mange er garanteret af ældre dato, og overholder de reglerne i vandløbsloven?
Vi er heldigvis både som samfund og som privatpersoner blevet mere bevidste omkring, hvad vi gør ved vores natur. Der laves fredninger, der oprettes habitatsområder, og der er internationale og nationale love og regler for mange forskellige aktiviteter, der påvirker naturen.
Og her må jeg så konstatere, at det sidste spor netop skyldes en af disse regler:
Eng- og græsningsarealer skal enten afgræsses eller slås hvert andet år senest 15. september, og det var det, der skete sidste år på engen ud til Træskohage Fyr - en traktor med slåmaskine slog græs på engen, og den dag i dag er der stadig tydelige spor efter traktorens store hjul i den bløde og våde eng.
Til slut en glædelig lokal iagttagelse omkring et ellers meget udbredt og kedeligt spor, som vi mennesker efterlader os: Affald, der smides i naturen, og som på mange strande ligger i store mængder. Men på stranden fra Rohden Skov til Fakkegrav har jeg de sidste par år oplevet mindre og mindre affald.
Det skyldes blandt andet, at flere og flere vandrere og naturelskere på deres tur langs stranden samler affald ind undervejs! Man hører ofte udtrykket "havet sletter alle spor"- men det holder bare ikke altid.
Vi mennesker må altså også selv gøre en aktiv indsats, så vores spor kan opleves positive og udviklende også for vores efterkommere.
