x
Annonce
Læserbrev

Har din forening fritidsaktiviteter til børn og unge i år

Læserbrev: Kolding Kommune har igen i år afsat penge til økonomisk støtte for, at foreninger med videre kan gennemføre ferieaktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie fra den 27. juni – 9. august 2020 og efterårsferie fra den 10. – 18. oktober 2020.

Sidste år modtog 34 ansøgere tilskud. Vi ved alle, at sommerferien kan være lang for børn og unge, så her kan ferieaktiviteter være med til at give børn og unge nogle spændende dage. Modsat kan foreninger tilbyde aktiviteter, som måske senere betyder, at de får flere medlemmer, for nu har børnene og de unge snuset til en aktivitet, som de gerne vil fortsætte med.

Hvem kan ansøge, det kan enhver borger, idrætsforening, spejdergruppe, beboerforening og lokale sammenslutninger af enhver art, blot skal man respektere målgruppen, og så skal aktiviteten være åben for alle.

Måske skal der lidt nytænkning til. Tænke lidt på tværs. Der kan laves ”idrætsskoler” med idræt på tværs og her tænke frilufts- og naturaktiviteter ind eller samle kreative og kunstneriske aktiviteter, så der i fællesskab kan laves teater, musik og dans. Hvad med at lave børne- og ungelejre med folkeoplysende indhold. Mad og kagebagning er populært i øjeblikket, en kokkeskole er måske også en mulighed. Skolekøkkener rundt om i kommunen står ubrugte hen i sommerferien. Fisketure, en tur til søen eller åen. Der er masser af muligheder for fiskeri i Kolding Kommune. Jo, mulighederne er mange.

For at børnene og de unge kan få en god ferie med masser af muligheder og blive inspireret til nye aktiviteter, håber jeg at mange vil ansøge om tilskud til ferieaktiviteter.

Der skal indsendes et ansøgningsskema, som findes på www.Kolding.dk/fritid – fritidsaktiviteter. Sidste frist 25. marts 2020.

Kan I ikke nå at søge i år, er der god tid til at tænke på aktiviteter til næste år.

Yrsa Mastrup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Kirsten måtte køre hjem med alt sit skrald: Kun folk med lige nummerplader kom ind på genbrugspladsen

Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Erhverv

Kirk-familien skovler milliarder ind

Annonce