Annonce
Vejle

Har du råd? Gravesen sælger sin penthouselejlighed ved Vejle Fjord

Thomas Gravesens lejlighed er indrettet i to plan, og på øverste etage får en kommende køber en privat tagterrasse på 137 kvadratmeter. Foto: Nybolig Vejle
Thomas Gravesen har sat sin penthouselejlighed til salg i Den Hvide Facet ved Vejle Fjord. Prisen lyder på knap 13 millioner kroner for de 232 kvadratmeter.

Vejle: Efter 10 år som ejer af midtbyens højest beliggende ejerlejlighed har Thomas Gravesen valgt at sætte sin penthouselejlighed i Den Hvide Facet i Havneparken i Vejle til salg.

Den tidligere professionelle fodboldspiller, der i dag arbejder som ekspert-kommentator på mange af Discoverys fodbold-transmissioner, ønsker ikke at kommentere beslutningen om at sætte sin lejlighed til salg over for Vejle Amts Folkeblad.

Men ifølge avisens oplysninger er det Thomas Gravesens plan at blive boende i Vejle-området efter et muligt salg af boligen, som kan erhverves for 12.975.000 kroner.

Ifølge boligmediet Boliga.dk er det præcist en millioner kroner mindre, end den tidligere blandt andet Vejle-, Real Madrid- og landsholdsspiller betalte for lejligheden.

Annonce

Mulighed for privatliv

Det er Nybolig i Vejle, der har lejligheden til salg, og her betegner indehaver Frank Bruun boligen som en speciel vare at have på hylderne.

Thomas Gravesens penthouselejlighed breder sig over 232 kvadratmeter i to plan i Den Hvide Facet, der blev opført i 2006. Foto: Nybolig Vejle

- Det er en speciel vare, for der ikke mange af den slags lejligheder på markedet, og når Thomas faldt for lejligheden i sin tid, var det netop fordi, at du kan være dig selv her. Der er ikke en nabo, der lige kan kigge ind, og når du tager hjemmefra, er der ingen, der kan komme ind. Der er 100 procent sikkerhed, siger Frank Bruun.

Ingen mægler vil bruge ordet svær, når det gælder opgaven med at finde en køber til en bolig på den dyre side af 10 millioner kroner. Heller ikke Frank Bruun, men den lokale ejendomsmægler er med på, at prislejet begrænser antallet af potentielle købere.

Annonce

En særlig indretning

- Men du får også noget helt særligt her. Du kan komme til og fra lejligheden helt ugenert, fra du kører ind i kælderen og til du står oppe i lejligheden. Og så er det bare en fed lejlighed med en særlig indretning og en tagterrasse med en fantastisk udsigt, siger Frank Bruun.

Entréen i Thomas Gravesens penthouselejlighed. Foto: Nybolig Vejle

I salgsopstillingen får boligen blandt andet følgende ord med på vejen:

"Går du med ønsket om en helt ugenert penthouselejlighed, hvor du får privatliv og en unik udsigt, skal du se denne lejlighed på 17. etage i Den Hvide Facet.

Thomas Gravesen, der i dag er 44 år, tog afsked med Vejle Boldklub som 21-årig, men hans navn er uløseligt knyttet til Vejle - og Vejle Boldklub. Foto fra november 2018: Mette Mørk

Ugenert privatliv er blot én af boligens mange kvaliteter, hvilket tydeligt kommer til udtryk, allerede når du træder ind over dørtærsklen. I elevatoren taster du din firecifrede kode, så åbnes der op for muligheden for at trykke på 17. etage, og elevatoren kører direkte op i lejlighedens meget flotte hall."

Annonce

Har sin helt egen terrasse

Gravesens lejlighed er 232 kvadratmeter stor og er i to plan. Boligen rummer to værelser, to badeværelser og et åbent opholdsmiljø med køkken og stue i ét.


Din tagterrasse bliver bogstaveligt talt prikken over i’et i ejendommen, og du får den helt for dig selv.

Uddrag fra Nyboligs salgsopstilling


Mens de øvrige beboere i Den Hvide Facet må deles om den fælles tagterrasse på næstøverste etage, har penthouselejligheden sin helt egen terrasse på øverste etage.

Udsigten fejler ikke noget fra den private tagterrasse på 18. etage. Foto: Nybolig Vejle

Terrassen er 137 kvadratmeter stor, og heroppe er der ingenting til at genere udsigten over hverken fjord eller by. Og i kælderen får en køber to private parkeringspladser med i købet.

Annonce

Kvadratmeterpris i høje ende

Den nye udbudspris kan omregnes til en kvadratmeterpris på lige under 56.000 kroner, som er i den høje ende, hvis man ser på salgspriserne i Vejle Kommune hos Boliga.dk.

Køkken og stue er placeret i åben plan med hinanden i den 232 kvadratmeter store lejlighed. Foto: Nybolig Vejle

I 2020 gav køberne i gennemsnit lige under 19.000 kroner pr. kvadratmeter for ejerlejlighederne i byen, hvilket er godt og vel 1,9 millioner kroner for en lejlighed på 100 kvadratmeter, skriver mediet i en pressemeddelelse om den udbudte bolig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

OL-billetter på spil i Vejle

Annonce