Annonce
Vejle

Harmonika-sammenstød i Vejle: Seks biler endte i færdselsuheld

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle: Fredag var en travl dag for Sydøstjyllands Politi, hvad angår færdselsuheld.

På motorvejen E45 i Vejle endte seks biler med at køre galt fredag klokken 15.15, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det begyndte, da en 25-årig lastbilchauffør med udenlandsk adresse skiftede til anden vognbane. Her undveg en 48-årig mand fra Esbjerg lastbilen ved at køre ud i tredje vognbane. Men ramte ved vognbaneskiftet en anden bilist - en 61-årig mand fra Hillerød.

Den 61-årige mand kørte ind i midterrabatten og ramte derefter den 48-årige mands bil.

Derefter bremsede to biler brat op ved ulykken, men så ankom endnu en bil med cirka 70 kilometer i timen og ramte de to biler foran. Hele sammenstødet voksede derefter til at omfatte seks bilister.

Ingen kom dog alvorligt til skade, lyder det fra politiet, der ikke kan oplyse den præcise placering af færdselsuheldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

Covid-19 på kommunens største skole: Endnu et barn er konstateret smittet

Vejle

Sikke en kamp i Nørreskoven

Annonce