Annonce
Livsstil

Haven: Hvidløg til pryd, nytte og madlavning

Hvidløg opbevares i trækasser med tråd-bund, der kan stables. Det giver luft omkring løgene, så de ikke rådner under opbevaring i et køligt, frostfrit udhus. Foto: Helle Troelsen
Tiden er inde til at sætte næste års hvidløg i jorden.

Jeg kan ikke undvære hvidløg i haven, og jeg kan slet ikke undvære det i madlavningen. Jeg troede engang, at jo mere hvidløg man spiser, jo mere kommer man til at lugte af det. Enten har min omgangskreds vænnet sig til det, eller også lugter jeg ikke længere så meget af hvidløg, hvis bare jeg spiser nok af det. Mange skal der til for at mætte mit behov.

I år blev hvidløgene høstet i begyndelsen af juli. På det tidspunkt havde de vokset sig så store, de kunne, og toppene var lige blevet gule. Så var det på tide at få dem op. Det er nemlig sådan, at hvis de bliver i jorden for lang tid, vil den beskyttende skal omkring hvidløget briste og åbne sig, så feddene blottes. Det fylder dem med jord og gør dem modtagelige for skimmel og råd, der nedsætter holdbarheden.

Jeg høstede dem i tide og tog de flotteste fed fra til sætteløg. Jeg dyrker nemlig på mine egne hvidløg, for jeg har valgt tre gode sorter, jeg er særlig glad for.

Annonce

Hvidløg til nytte

Hvidløg forebygger svampesygdomme, for eksempel skimmelsvamp i jordbær. Jeg sætter derfor altid hvidløg mellem jordbærplanterne.

Hvidløg holder snegle på afstand.

De reducerer gulerodsfluens angreb og virker også afskrækkende på bladlus. Så sæt et par hvidløgsfed under roserne og mellem drivhusplanterne.

Hvidløg skal sættes nu

Hvidløg er en af de nemmeste grøntsager, man kan dyrke. Det er nu i oktober, at hvidløg skal i jorden, så de kan nå at danne både rod og fed, og de kan vokse sig store til høst næste sommer.

Man sætter enkelt-fed i en god, løs og næringsrig jord med 10 cm afstand. Jeg bruger ”tommelfingermetoden” ved at presse feddet så langt ned i jorden, som min tommelfinger kan nå. Spidsen på hvidløgsfeddet skal vende opad. Jeg vælger de største og de flotteste fed, for så tror jeg, at de får den bedste start og det største depot at vokse på.

Når temperaturen falder her i efteråret, danner feddene først rødder. Når så det bliver vinter og koldere i vejret, går løgene i vinterdvale. De kan sagtens tåle frost, hvis altså de har nået at danne rødder. I løbet af vinteren sker feddannelsen, og når solen i foråret varmer jorden op, går det stærkt. Jeg har oplevet, at når sen-efteråret og vinteren er mild, kan hvidløget godt have dannet spirer, som viser sig over jorden. Det klarer de fint, selvom frosten vender tilbage.

Man kan godt sætte hvidløg i det tidlige forår, men så er udviklingstiden kortere, og løgene bliver ikke så store.

Jeg dyrker tre slags hvidløg

Den ene sort er den såkaldte hardneck-type, der får en hård og lang stængel, som krøller så sjovt under væksten og danner små topløg. Denne type kaldes også for slangehvidløg, da det nærmest ligner en slange med et langt spidst hoved, når topløgene ikke er modne endnu. Den sort, jeg dyrker, hedder ”Estisk rød”.

Når topløgene er modne, har stænglen rettet sig helt op, og toppen med de små fine løg har foldet sig ud. Jeg vælger at klippe stænglen med hovedet af nogle af slangehvidløgene, for ellers vil det tage kraften fra løget, som så ikke bliver så stort.

Topløgene kan man så, hvis man er tålmodig og kan vente på, at de efter to år har udviklet sig til store hvidløg med fed. Det første år danner de et enkelt lille rundt hvidløg, som skal tages op om sommeren for at tørre og så ned igen i oktober, så det kan starte dannelsen af flere fed, der året efter bliver til et helt hvidløg.

Jeg har bare ikke tidligere været så tålmodig, men vil i år prøve at dyrke hvidløg på topløgene.

Ikke alene er slangehvidløget dekorativt i haven, det danner også nogle få, men store, smukke hvidløgsfed med lilla skal, der er meget aromatiske. Min erfaring er, at de er holdbare til langt hen på foråret. Mange steder kan man læse, at de ikke er så holdbare som de blødnakkede typer, men det er bestemt ikke min erfaring.

Jeg har også en blødnakket type, der egner sig til at flette hvidløgsranker af. Det får jeg bare aldrig gjort, for jeg opbevarer dem i løgkasser af træ stablet op i vores opvarmede udhus. Hvidløg skal nemlig helst opbevares lunt og tørt og for eksempel ikke i et koldt køleskab. Blødnakkede hvidløg udvikler mange fed pr. løg, som hver især har en lysere, tyk og beskyttende skal. Jeg dyrker sorten Thermidrome, der er det mest anvendte hvidløg til dyrkning i Danmark på grund af dets hårdførhed over for vores klima.

Jeg dyrker også elefanthvidløg, der egentlig ikke er et hvidløg, men en porre, som danner løg med fed. Det ligner til forveksling et kæmpe stort hvidløg, men har en meget mildere smag. Presses det som hvidløg i mad, giver det en meget mild smag og ikke den forventede smagsforstærkning, som hvidløg giver. Men de smager fantastisk, sødt og cremet bagt hele i ovnen, eller skåret i skiver i tomatsalat.

Elefanthvidløg sættes ligeledes som fed i oktober. Når det vokser sig stort om foråret, er stænglen tommelfingertyk og ligner til forveksling en almindelig porre.

Undgå bar jord

De øverste 20 centimeter i jorden er afgørende for alt liv i haven. Her bor mikroorganismer, orme og andre krible-krable-dyr, der omsætter plantemateriale til den bedste næringsrige muldjord, der kan tænkes. Planterne har nemlig brug for ilt til rødderne og næring, så de kan vokse sig store og robuste. De bedste hjælpere i haven, man kan tænke sig, er livet under jorden. Så hvorfor ikke give dem noget at leve af, så de kan arbejde for os gennem vinteren?

Hvis jorden ligger bar, vaskes næringsstoffer og muld - såkaldt humus ud af jorden, når det regner, og jorden bliver tung og kompakt. Derfor er det en god idé at sørge for, at jorden hele tiden er dækket med plantemateriale.

- Lad stauder og andre planter blive stående i bedene og visne ned.

- Riv plænen for visne blade og læg dem som en dyne i bedene.

- Brug for eksempel toppe fra georginer og læg dem på køkkenhavens bede.

Vent bare og se! Til foråret er det meste spist op. Orme og andre krible-krable-dyr er blevet fede og klar til at hjælpe dig i en ny havesæson.

Dyr, insekter og fugle flytter ind, for her er rigeligt med føde. Og når der er føde, er der liv i haven.

Hvilke skal man købe?

Jeg dyrker på egne hvidløg og har gjort det i mange år. Da jeg startede, købte jeg hvidløg på torvet hos økologiske landmænd, så jeg var sikker på, at de var dyrket økologisk og under danske vejrforhold. Det har givet store og kraftige løg, som jeg stadig nyder godt af.

Et år købte jeg økologiske hvidløg fra Frankrig og Spanien, og det var også meget vellykket.

Så mit råd er, hvis du skal starte med at dyrke hvidløg, køb lidt af hvert, prøv dem af og dan din egen erfaring. Tag dem fra, du bedst kan lide og har mest succes med.

Det er min erfaring, at hvidløg fra torvet, supermarkeder og grønthandlere er lige så gode som sætteløg fra planteskoler.

Jeg dyrker tre slags hvidløg. Her er det de hårdnakkede med lilla skal. Foto: Helle Troelsen
Blødnakkede hvidløg med lys hvid skal. Foto: Helle Troelsen
Kæmpestore elefanthvidløg. Foto: Helle Troelsen
Slangehvidløg er et dekorativt indslag i køkkenhavens bede, der dyrkes i en blandingskultur af urter, blomster og grøntsager. Foto: Helle Troelsen
Slangehvidløg har fine toppe, der ligner slangens hoved. Når de springer ud, ser man en masse små topløg, der kan sås og blive til hele hvidløg efter to havesæsoner. Foto: Helle Troelsen
Hvidløg forebygger svampesygdomme, for eksempel skimmelsvamp i jordbær. Jeg sætter derfor altid hvidløg mellem jordbærplanterne. Foto: Helle Troelsen
Undgå bar jord gennem vinteren. Lad stauder stå og dæk jorden med visne blade. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce