Annonce
Livsstil

Haven: Hygge med bål i haven

Det var alene en praktisk løsning, da bålfadet stod på 4 fliser som beskyttelse mod, at græsset kunne svides af, når der blev tændt bål. Kønt så det ikke ud. Foto: Helle Troelsen
At tænde et bål forbinder de fleste nok med hygge en sommeraften i selskab med familie og gode venner. Der er ikke noget så hyggeligt som at sidde i skumringen i varmen fra bålet, kigge ind i flammerne, imens man får nogle gode samtaler med de mennesker, man holder allermest af. For mig er dette en stjernestund.

Jeg har længe ønsket mig at gøre vores bålsted nede bagerst i haven hyggeligere, så det også inviterer til at blive brugt her i vinterperioden. Jeg kan sagtens forestille mig at tænde op en kold vinterdag, så flammerne både lyser op og kan ses fra huset, og at man kan sidde pakket ind i tæpper, drikke varme drikke eller lave mad over gløderne.

I sidste uge gjorde jeg dette ønske til en realitet. Vi har et bålfad på en meter i diameter, som vi havde sat på fire 50x50-fliser, så det ikke sved græsset nedenunder af. Kønt så det ikke ud, og det var heller ikke praktisk at slå græs omkring.

Annonce

Regler vedrørende mindre bål i haven

Følgende regler gælder for mindre bål med en diameter på højst 120 centimeter eller et bål i bålfad, jf. vejledningen fra Beredskabsstyrelsen:

Bålet placeres mindst 10 meter fra bygninger. Hvis det er bygninger med stråtag, skal bålet placeres 15 meter væk.

Bålet skal placeres mindst 15 meter væk fra letantændelig vegetation, dvs. nåletræer, lyngklædte arealer, enge eller marker med tør vegetation m.v.

Der må ikke være letantændelige, brandfarlige stoffer og væsker inden for 15 meters afstand fra bålet.

Brug aldrig benzin eller sprit til at tænde op med.

Underlaget skal være brandsikkert, eksempelvis sten, grus og fliser.

Man skal være opmærksom på vind. Er der en vindhastighed mellem 5,5 og 10,8 m/s skal afstandene fordobles i vindretningen, da gløderne vil flyve længere med fare for at antænde.

Er vindhastigheden på over 10,8 m/s, er det helt forbudt at tænde bål.

Er bålet, eller bål i bålfad mindre end 80 centimeter i diameter, så kan man godt placere det tættere på bygninger end de 10 meter, dog ikke hvis bygningen har stråtag.

Det er en god idé at have vand i nærheden af bålet, så man kan slukke eventuelle gløder, der antænder tørt græs eller lignende. Man skal også huske at slukke bålet efter sig, så det ikke blusser op igen, når det forlades.

Bålsted af genbrugssten

Af både praktiske og sikkerhedsmæssige grunde lagde jeg en belægning af granitsten i en diameter på tre meter, hvor bålfadet nu står.

Det giver en god afstand til græs og træer, hvis der skulle sprænge gløder fra ilden. Både vores hus og naboernes huse er i bindingsværk med stråtag, og det er jo skræmmende at tænke på, hvis der skulle gå ild i et af dem. Så jeg har anlagt bålstedet længst væk fra husene, nede bagerst i haven.

Belægningen består af blandede sten, som vi havde tilovers fra anlæg af stier, terrasser og indkørsel, siden vi flyttede ind i 2012. De lå i bunker i den rodede afdeling af haven og var efterhånden dækket af brændenælder og skvalderkål. De blev gravet frem og sorteret.

Der var gamle brosten sorteret fra, fordi de var fyldt med cementklumper. Min søn fik dem hakket rene med en forhammer. Der var små gamle chaussésten fra terrasser, flade kampesten tiltænkt stier til havens bede, trekantede og runde granitsten sorteret fra, da vi anlagde stensætninger omkring haverum, samt mindre pigsten tiltænkt udvidelse af belægning ved indgangspartiet til huset.

Det var altså en blandet landhandel at gå i gang med og et puslespil at få dem sat sammen til en ensartet flade.

Jeg kan godt lide det rustikke look, en sådan belægning udtrykker, samt tanken om, at intet behøves at gå til spilde, men kan genbruges i haven til forskellige formål.

Fremgangsmåde

Græstørv blev fjernet i en cirkel på tre meter i diameter, mulden blev gravet af i cirka 20 centimeters dybde og fyldt næsten op med vasket grus. Jeg trampede det godt fast.

Egentlig skal man bruge en pladevibrator, men da bålstedet ikke skal bære en masse trafik eller fungere som terrasse, så tænkte jeg, at størrelse 40 i støvler og 73 kilo i let hop måtte være rigeligt.

Jeg spændte snore ud i en stjerneform, så der kunne lægges sten i nogenlunde samme højde. Så gik jeg ellers i gang med at få puslespillet til at gå op. I kanten rundt lagde jeg brosten, der danner en nogenlunde ensartet ramme for cirklen, og så fordelte jeg store og små sten, firkantede og organisk formede sten imellem hinanden. Hver sten blev vendt og drejet, flyttet rundt på og banket på plads med en hård gummihammer.

Da alle stenene var lagt, fordelte jeg et godt lag vasket grus hen over arealet og pøsede vand på, så gruset skyllede ned i alle hulrum og sprækker mellem stenene. Det er med til at stabilisere belægningen. Afslutningsvis spredte jeg stenmel ud og fejede det godt ned mellem stenene. Efter vanding pakker stenmelet sig og giver en hård overflade, hvor ukrudt får sværere ved at gro.

Ikke alle steder kunne jeg få stenene til at nå helt sammen. Her plantede jeg krybende timian, som jeg håber vil brede sig som fine små tuer, der blomstrer smukt til næste sommer. Så er der også krydderurter lige ved hånden, når der laves mad over bål.

Brug brændekævler som nyttigt og dekorativt element i haven

Brænde er populært i haven som rumopdeling eller som en dekorativ væg. Mulighederne er mange. Jeg har også set brænde stablet op under bænke som beskyttende mur bagved det lille bålsted og savet i skiver som belægning på stier og terrasser.

I Troensehaven har jeg brugt brændestabler som rumopdeling mellem haverum. Ud over at være dekorative giver de ly og bolig for insekter, smådyr og fugle. Gærdesmutten har i flere år i træk haft rede i brændestablen. Hvert brændestykke skal have en længde på minimum 60 centimeter for ikke at vælte.

Bagerst i haven har vi opmagasineret grus, jord og sten. Her er også sat en stabel brænde op for at dække for noget af rodet og for at markere indgangen til området.

Brændekævler er også lagt i skovbedene mellem planterne og de visne blade, så de langsomt kan nedbrydes og bliver til dejlig næringsrig muld tilpasset livet i skovbunden.

Mad over bål

Jeg er ikke den mest erfarne i at lave mad over bål, så jeg inviterede i sidste uge Pernille Hoffmann Køppen hjem til mig for at lære mig, hvordan man på en simpel måde kan lave lækker mad over bål.

Pernille har skrevet bogen ”Mad over bål”, der giver de gode og enkle tips, så alle og enhver kan kaste sig ud i det, blot man har et sikkert bålsted i haven, en gryde, en pande og en rist. Som hun skriver, så behøves man ikke have det helt store dyre udstyr ej heller jagttegn eller have været spejder hele sit liv for at få dejlige oplevelser med madlavning over bål.

Hendes mission er at inspirere almindelige mennesker til at få hyggelige hverdagsstunder sammen udenfor med at lave mad sammen, nyde processen og hinandens samvær og nærvær.

Når jeg indledningsvis skriver, at nærværet og hyggen omkring bålet er en stjernestund for mig, så handler det også om, at vi er rykket ud af hverdagens vante rammer og gør noget andet end det, vi plejer.

Og så skal vi naturligvis, i det omfang det er muligt, bruge de råvarer, som vi selv har dyrket i haven.

I ugens opskrift giver Pernille et bud på en super lækker risotto lavet af efterårets råvarer.

Der afmærkes en passende diameter på 3 meter. Græstørv blev fjernet og ca. 20 cm. muld blev gravet af. Foto: Helle Troelsen
Bålstedet blev bygget op af sten, som vi havde til overs fra anlæg af terrasser, stenstier i bede, pigstensbelægning på gårdspladsen og stensætninger. Det var et arbejde at få puslespillet til at gå op. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Brændekævler kan bruges som nyttige elementer i haven. Foto: Helle Troelsen
Bålstedet har et rustikt look med den uensartede stenbelægning. Det passer så fint til formålet og omgivelserne nede blandt de krogede gamle træer. Her behøves det ikke at være så snore lige. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Det er hyggeligt at tænde bål. Man kan skrue op for hyggen ved at bygge en væg af brænde, så der skabes et rum omkring bålstedet. Foto: Helle Troelsen
Der er noget beroligende ved ild. Man kan sidde længe og kigge ind i flammernes skær og bare være i sine egne tanker. Foto: Helle Troelsen
Pernille Hoffmann Køppen, der er forfatter til bogen ”Mad over bål”, er i gang med at forberede et dejligt måltid der skal tilberedes over bål. Retten er en risotto med kantareller fra skoven og grøntsager dyrket i Troensehaven. Foto: Helle Troelsen
Der bruges en emaljegryde, som stilles i et jernstativ, der er placeret over gløderne i bålfadet. Så kan man undervejs supplere med brænde og pakke gløderne omkring gryden, hvis retten skal simre længe. Foto: Helle Troelsen
Risottoen vædes med hvidvin, til den får en dejlig smag og konsistens. Foto: Helle Troelsen
Der smages til. Foto: Helle Troelsen
Velbekomme! Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce