Annonce
Trekantområdet

Virksomhederne på havnen er fortsat bekymrede for fremtiden i gul zone

Kortet viser, hvad der ifølge havneaftalen skal ske på havnen. Grønt bliver til byområde. Rød zone fortsætter som erhvervshavn og i det gule område skal kommune, havnen og virksomheder indgå i dialog, når der skal indgås nye lejeaftaler. Det er dog havnebestyrelsen, der i sidste ende bestemmer, hvad der skal ske i det gule område. Kort: Lifa/Kolding Havn
Selv om havnens bestyrelse har lagt hovedet på blokken, så er talsmanden for de 12 havnevirksomheder efter et møde fredag fortsat usikker på, om der skal være erhvervshavn i den gule zone i fremtiden.

Kolding: Det grønne område bliver til by. Det røde fortsætter som erhvervshavn. Det er fortsat det gule område, der skaber panderynker hos havnens virksomheder, efter at de fredag var til møde med havnens bestyrelse og repræsentanter fra kommunen.

I den første aftale mellem havnen og byrådet blev den gule zone udlagt som "interesseområde", hvor havnen og kommunen skulle indgå en dialog om fremtidige lejekontrakter.

Fredag var første gang, at havnens bestyrelse og havnens virksomheder var til møde om aftalen, som et stort flertal af byrådet har godkendt, og som også havnebestyrelsen har nikket ja til med enkelte kommentarer.

Annonce

Tirsdag skal økonomiudvalget behandle aftalen inklusiv de nye bemærkninger, og derefter kan aftalen sendes videre til byrådsmødet tirsdag aften.

- Vi har ikke set andet end det, som ligger på kommunens hjemmeside, og vores bekymring går fortsat på, hvad der skal ske med det gule område. Skal der være havn? Eller skal der være by på den lidt længere bane? Havnens bestyrelse siger, at der skal være havn. De har lagt hovedet på blokken, siger Michael Frihagen, der er direktør hos H. Daugaard og talsmand for de 12 virksomheder på havnen.


Man siger godt nok, at den suveræne bestemmelse ligger hos havnens bestyrelse. Så er vores konklusion, at du lige så godt kan droppe det gule område. Det skaber kun utryghed.

Michael Frihagen, talsmand for 12 virksomheder på havnen


Men trods forsikringen fra bestyrelsen på mødet fredag, så er havnevirksomhederne fortsat utrygge, og talsmanden slår fortsat til lyd for, at hele processen med havnen bliver en "ommer", og at det nye byråd tager stilling til, hvad der skal ske.

Skaber utryghed

Ifølge talsmanden blev der på mødet fredag præsenteret ideer om et dialogforum, hvor havnen, kommunen og virksomhederne har plads, og forummet kan komme med indspark, når havnebestyrelsen indgår aftaler om forlængelse af arealer i det gule område.

- Man siger godt nok, at den suveræne bestemmelse ligger hos havnens bestyrelse. Så er vores konklusion, at du lige så godt kan droppe det gule område. Det skaber kun utryghed. Og det gør det fortsat, siger Michael Frihagen.

Formanden for Kolding Havn, byrådspolitiker Tobias Jørgensen (V) er dog sikker på, at Michael Frihagen ikke har grund til at være bekymret.

- Rød og gul zone er erhvervshavn. Grøn bliver i fremtiden til byudvikling, når der er lavet en lokalplan, siger Tobias Jørgensen.

Talsmanden for de 12 virksomheder, Michael Frihagen, er fortsat utryg ved den gule zone. Hvad tænker du om det?

- Hvis jeg var Frihagen, og du samtidig kigger på historikken i det her forløb, så kan jeg godt forstå, at han er utryg. Sådan vil det være, indtil han ser aftalen. Men lige nu er aftalen altså fortrolig. Så det eneste de kan få, det er mit ord, siger Tobias Jørgensen.

Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Vejle

De får revet tøjet i stykker, holdt hovedet under vand og bliver puttet i en ligpose: - Mange har opdaget, at det er skræmmende i halloweenhovedstaden Vejle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce