Annonce
Erhverv

Havnevirksomheder er klar til dialog - men boliger på havnen er udelukket

Den kommunalt ejede havn skal komme med et oplæg til, hvordan den politiske ambition om mere by og grønnere havn kan se ud, og havnevirksomhederne er indbudt til bidrager til oplægget. - Nu sætter vi også til bordet. Vi lytter, og vi er fortsat konstruktive. Men udgangspunktet er, at der ikke skal være boliger på erhvervshavnen, siger Michael Frihagen, der er direktør i H. Daugaard. Arkivfoto. Søren Gylling
Havnevirksomhederne går konstruktivt ind i arbejdet, når den kommunalt ejede havn skal komme med et bud på, hvordan fremtiden på havnen skal se ud. Men deres udgangspunkt er fortsat, at der ikke skal være boliger på selve erhvervshavnen.

Kolding: Der er ikke plads til boliger på den nuværende erhvervshavn.

Det var budskabet i et åbent brev fra 12 havnevirksomheder til byrådet forleden. Og selv om et samlet byråd fastholder ambitionen om, at der skal være plads til boliger, så ændrer det ikke havnevirksomhedernes synspunkt, lyder det fra Michael Frihagen, der er direktør i H. Daugaard og talsmand for de 12 virksomheder.

Tirsdag blev byrådets gruppeformænd og løsgænger Hanne Dam enige om at genstarte processen, der har været underdrejet på grund af corona-krisen, og nu ligger bolden hos Kolding Havn, der skal komme med et oplæg, som flugter med hensigtserklæringen fra december 2019 om mere byudvikling på havnen og en grønnere havn.

- Jeg har været i kontakt med havnen, og jeg kan forstå på havnedirektøren, at vi snart bliver indkaldt til en dialog med dem. Det går vi ind i med positivt sind, så havnen kan komme med et oplæg, siger Michael Frihagen.

Annonce

Står fast

Hvad siger du til meldingen om, at politikerne holder fast i strategien om mere by og grønnere havn?

- Jeg kan ikke forvente andet, og vi går nu positivt ind i arbejdet med Kolding Havn. Vi går ind i det her med tanke på, at det er det muliges kunst, og vi ved, at man vil binde by og havn sammen, siger Michael Frihagen.

Og hvad siger du til, at man holder fast i både og-løsningen?

- Jeg synes, at det er en god idé. Men spørgsmålet er, hvad du ligger i en både og-løsning. Jeg forudsætter ikke, at der boliger på selve erhvervshavnen, siger Michael Frihagen.

Så står I da langt fra hinanden?

- Nu sætter vi også til bordet. Vi lytter, og vi er fortsat konstruktive. Men udgangspunktet er, at der ikke skal være boliger på erhvervshavnen, siger Michael Frihagen, der samtidig understreger, at det hele tiden har været havnevirksomhedernes holdning, at der ikke skal være boliger på havnen.

Undrer sig

Frihagen undrer sig over, at borgmesteren i en kommentar til det åbne brev i JydskeVestkysten siger, at Michael Frihagen har tilkendegivet, at han har støttet en både og-løsning med boliger på havnen.

Borgmesteren henviste til en artikel i JydskeVestkysten, hvor Frihagen udtrykker glæde over en både og-løsning.

- Jeg ved ikke, hvordan borgmesteren har fortolket det. Det har stået soleklart for mig helt fra begyndelsen, at den erhvervshavn, vi driver i dag, hvor der skal være en vis kritisk masse, der kan der ikke også være boliger. Det kan heller ikke lade sig gøre, når vi ser på planloven. Det, vi med det åbne brev siger, er, at boliger ikke kan være en del af ligningen, hvis man ønsker en erhvervshavn, siger Michael Frihagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB For abonnenter

Minut for minut: Sådan fik VB sendt FC Fredericia ud af oprykningskampen

Annonce