Annonce
Billund

Headspace-leder: Politikernes beslutning er en katastrofe

Som protektor for Foreningen Det Sociale Netværk, der står bag Headspace, var det tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som i 2015 indviede Headspace i Grindsted og bød velkommen til Susanne Mathiesen som centerleder. Arkivfoto: John Randeris
Headspace kan nå nogle sårbare unge, som en kommunal medarbejder ikke kan nå. Det mener centerleder hos Headspace i Grindsted, Susanne Mathiesen, som kalder en politiske beslutning om at opsige samarbejdet for en katastrofe.
Annonce

Billund Kommune: Det er ikke alle steder populært, at Billund Kommune har valgt ikke at forlænge samarbejdet med Headspace.

- Jeg synes, det er en katastrofe for børn og unge, især de udsatte børn og unge, som vi har i Billund Kommune, siger Susanne Mathiesen, der har været centerleder på Headspace i Grindsted, siden stedet åbnede i 2015.

Centerlederen henviser til en evalueringsrapport, der før sommerferien fik et enigt unge- og kulturudvalg til at anbefale en fortsættelse af samarbejdet med Headspace.

- Rapporten viser, at når man betænker netop den gruppe af sårbare børn og unge, som er i Billund Kommune, når vi faktisk hver femte sårbare unge. Det er temmelig mange i en lille kommune som vores, siger Susanne Mathiesen.

Annonce

Vil gerne være til stede

Hos Headspace kan alle unge med ondt i livet komme ind og få en snak og en kop kaffe. At det muligvis snart er fortid, gør ondt på centerlederen.

- Vi vil rigtig gerne være til stede og yde det arbejde, som vi yder, og som Billund Kommune selv har givet udtryk for, at vi løser til stor tilfredshed og til gavn for sårbare børn i Billund Kommune, siger Susanne Mathiesen, der som tidligere kommunalpolitiker er bekendt med det dilemma, der kan opstå, når den økonomiske kabale skal gå op.

Annonce

Ikke-kommunal indgangsvinkel

Susanne Mathiesen peger især på den form, som Headspace har, når hun skal forklare, hvorfor hun mener, at det tilbud, hun står i spidsen for, er så unikt, som det er.

- Nogle af de unge når vi, fordi Headspace repræsenterer det, som vi repræsenterer: at være det anonyme tilbud til børn og unge, hvor tingene foregår på deres præmisser, og hvor man har den ikke-kommunale indgangsvinkel til tingene, fordi vi arbejder med frivilligheden som anker, siger hun.

Så du tror, at Headspace kan nå nogle unge, som kommunen ikke vil være i stand til at nå?

- Jeg ikke alene tror det. Jeg ved, at vi når nogle, som en kommunal medarbejder ikke kan nå. Det ved jeg blandt andet, fordi det er, hvad kommunens opsøgende teams selv fortæller os, siger Susanne Mathiesen.

Billund Kommune sparer 815.000 kroner om året på ikke at forlænge aftalen med Headspace.


Jeg ved, at vi når nogle, som en kommunal medarbejder ikke kan nå. Det ved jeg blandt andet, fordi det er, hvad kommunens opsøgende teams selv fortælle os.

Susanne Mathiesen, centerleder, Headspace
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce