Annonce
Hedensted

Hedensted ligger fortsat højt på corona-liste: Sådan fordeler smitten sig på postnumre og alder

Hedensted Kommune har haft et forholdsvist højt smittetal de seneste 14 dage, og det har blandt andet resulteret i, at to skoler har måttet lukke midlertidigt. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Med 85 nye positive test den seneste uge og et incidenstal på 182,1 ligger Hedensted Kommune stadig højt på coronasmitte-listen. De smittede bor især i den midtvestlige del af kommunen med postnummer Løsning som en klar nummer et.
Annonce

Hedensted: Med 45 positive coronatest på 14 dage er postnummer Løsning det sted i Hedensted Kommune, hvor der lige nu er allerflest smittede lokalt.

Det viser en opgørelse fra kommunen, som Folkebladet har fået aktindsigt i.

Opgørelsen dækker en 14 dage lang periode, fra 9. november til 23. november, hvor der i alt var 178 nye smittetilfælde i Hedensted Kommune.

De koncentrerer sig især i den midtvestlige del af kommunen, hvor der i samme periode har været udbrudt smitte på seks minkfarme og på et plejecenter.

Her kommer de smittede fra

Der har været 178 nye smittetilfælde i Hedensted Kommune i perioden fra den 9. november til den 23. november. De fordeler sig på følgende postnumre:

7100 Vejle: 18

7130 Juelsminde: 12

7140 Stouby: 3

7150 Barrit: 1

7160 Tørring: 19

7171 Uldum: 16

8700 Horsens: 1

8721 Daugård: 1

8722 Hedensted: 23

8723 Løsning: 45

8762 Flemming: 4

8763 Rask Mølle: 21

8781 Stenderup: 1

8783 Hornsyld: 13

Kigger man på alderen blandt de smittede, så er det de midaldrende borgere, der fylder mest på listen. 73 af de smittede er således i alderen 41 til 60 år, men også i den yngre del af befolkningen er antallet af smittet stort.

Til gengæld er der forholdsvist få borgere over 60 år, der er testet positive, nemlig 30 i alt, i hele den 14 dage lange periode.

Flere børn med positive test

'Hedensted Kommune har i netop de 14 dage været særdeles hårdt ramt, og incidenstallet er siden faldet en lille smule.

Med 85 nye positive test den seneste uge og et incidenstal på 182,1 ligger kommunen dog fortsat højt i forhold til landsgennemsnittet.

I indeværende uge har to lokale skoler måttet lukke ned på grund af mange smittede, og de allernyeste tal viser da også, at andelen af børn i alderen 11-20 år, der bliver testet positive med covid-19, er stigende.

Fordeling efter alder

Aldersmæssigt fordeler de 178 tilælde sig på følgende måde i perioden 9. november til 23. november:

0-10 år: 10

11-20 år: 21

21-30 år: 21

31-40 år: 23

41-50 år: 36

51-60 år: 37

61-70 år: 12

71-80 år: 8

81-90 år: 6

91-100 år: 4

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Lyntesterne finder flest smittede i Vejle: Derfor er de også glade for at pode til langt ind i foråret

Give For abonnenter

Tidligere nærradio-formand skal for retten: Tiltalt for at have raget knap en halv million kroner til sig

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Annonce