Brejning: Aktivitetsudvalget i Brejning Båd Klub inviterer vanen tro til hyggelig sankhansaften med stort bål på stranden ud for Naturlegepladsen.
Der er start søndag 23. juni klokken 18. Ved klubhuset tændes de udendørs kulgrill, så du kan tilberede det medbragte mad. Drikkevarer og kaffe sælges af frivillige.
Klokken 20.15 er der båltale ved forstander på Brejning Efterskole, Lone Frankel Goul, ved Naturlegepladsen, hvorefter bålet tændes på stranden cirka klokken 20.30.
Torben Laursen spiller på keyboard, og der vil blive delt trykte sange ud.
Tidspunktet er lidt tidligere i år af hensyn til de mange børnefamilier.
Og heksen, hun bliver også klar, lyder det fra udvalget.