Annonce
Debat

Hele pensionssystemet skal laves om

Pension: Et af de hotte emner i den danske politiske debat i øjeblikket er det problem, den stigende pensioneringsalder har sat fokus på. Det er for de fleste mennesker indlysende, at det er meget forskelligt fra person til person, hvor lang tid man har både lyst og evne til at kunne blive på arbejdsmarkedet.

I den begyndende valgkamp er der lanceret ideen om, at folk, der er nedslidte, skal kunne pensionere sig tidligere end andre, der ikke er nedslidte.

Problemet er blot, at der ikke findes nogen definition af det at være nedslidt. Nedslidning kan både være fysisk eller psykisk, og det betyder, at det bliver en yderst vanskelig - for ikke at sige umulig - opgave at definere objektive forudsætninger, for at en person skal kunne gå tidligere på pension end andre. Og en individuel, lægelig vurdering virker også helt urealistisk, dels på grund af det ressourceforbrug, det vil udløse, dels på grund af manglen på objektive kriterier. Så det bliver let den enkelte læges subjektive vurderinger, der kommer til at ligge til grund.

Derfor vil en grundlæggende ændring af pensionssystemet være en langt bedre løsning. Samtidigt er det også urealistisk, at en generel folkepension kan opretholdes med de stigende levealdre og den demografiske udvikling i samfundet. Derfor er mit forslag, at arbejdsmarkedets parter pålægges at lave arbejdsmarkedspensioner, der sikrer den enkelte arbejdstager en tilstrækkelig opsparing til personlig pension, så man i virkeligheden bliver sin egen herre over, hvornår man vil pensionere sig: Hvis man vil pensioneres tidligt, har man mindre at leve for, og hvis man vil have mere at leve for, må man pensionere sig senere, men under alle omstændigheder skal det være beløb, man kan eksistere for som pensionist.

Naturligvis vil der stadig være grupper, der ikke kan ”nøjes” med en sådan ordning: Personer, der ikke har været på arbejdsmarkedet i længere tid, kronisk syge, eller folk der af anden grund falder uden for de gængse systemer. For dem vil de sædvanlige hjælpesystemer i form af kontanthjælp, førtidspension o.l. kunne træde ind.

Selvstændige erhvervsdrivende vil også selv skulle sørge for pensionsopsparing, hvad de i øvrigt allerede gør i vidt omfang.

Finansieringen af omlægningen, hvor alle skal indbetale mere, må kunne ske via udfasningen af den generelle folkepension, som kan danne baggrund for en passende skattelettelse, så den enkelte ikke bliver urimeligt ramt af selv at indbetale til egen pensionsopsparing.

Alt i alt vil en sådan arbejdsmarkedsmodel give en enklere pensionsadministration og mere selvbestemmelse til den enkelte og således fremtidssikring af et tydeligt problemområde.

Claus Toftgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

Give

Se billederne: DM i cykling blev skudt i gang med sved, tilråb og kolde fadøl

EM For abonnenter

Alle hold har været i kamp – vi kigger på fem højdepunkter og fem lavpunkter under EM indtil nu

Vejle

Til hot fodboldaften i Byparken - med øl, jubel, skuffelse og frossen oksekødssuppe

Annonce