Annonce
Kultur

Helge Engelbrecht og Neighbours & Friends sejler ind på musikteatret

Håbet er, at Helge Engelbrecht kan tage sit orkester Neighbours & Friends med på et sommertogt ombord på Nationalmuseets smukke skonnert Bonavista. Skibet er allerede med på orkestrets efterårstogt - i hvert fald som inspiration. PR-foto
Helge Engelbrecht og orkestret Neighbours & Friends drager på efterårsturné med skonnerten Bonavista. 8. november lægger skonnerten til i Vejle, hvor orkestret giver koncert.

Vejle: Fredag 8. november klokken 19.30 kan man høre musiker og entertainer Helge Engelbrecht med det populære orkester Neighbours & Friends synge nummeret "Bonavista" i Vejle Musikteater. I det hele taget vil aftenens program byde på en håndfuld nyskrevne sejlersange som for eksempel den nye single "El've Mand Ombord". Inspirationen kommer fra skonnerten Bonavista af Marstal.

Helge Engelbrecht og Neighbours & Friends kommer rundt til syv byer mellem den 26. oktober og den 10. november, men er altså i Vejle den 8. november. Her kan publikum se frem til koncerter behageligt krydret med skægge anekdoter, finurlige søforklaringer og vaskeægte historier, der skal gøre publikum klogere på skonnerten ”Bonavista”.

- Som altid bliver det humørfyldt, levende og med god energi. Jeg tør godt love, at publikum har noget at glæde sig til, fortæller ankermanden i Neighbours & Friends, Helge Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Det er lidt mere end på tegnebrættet, at Neighbours & Friends næste sommer skal låne Nationalmuseets smukke skonnert og tage på sommertogt til landets havnebyer. Orkestret har da også allerede flettet fingre med den skønne skonnert.

- Vi venter på, at Bonavista bliver 100 procent sejlklar, og så drager vi afsted. Det er i hvert fald planen - og drømmen. Og så må vi, som de landkrabber vi er, ”nøjes” med fast grund under fødderne på den kommende turné, lyder det fra Helge Engelbrecht.

Annonce
Et tip med matroshatten til den legendariske skonnert Bonavista af Marstal håber Neighbours & Friends at kunne forvandle til et sommertogt med skonnerten. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Alle plejecentre får måske fast læge

Annonce