Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Rodfrugter og kål hører årstiden til

Foto: Helle Troelsen

Jeg hører ofte mig selv sige, at man skal nyde de afgrøder, som sæsonen byder på, for der smager de allerbedst. Rabarber og asparges hører foråret til. Jordbær skal spises solmodne i midsommeren samtidig med, at der er friske ærter.

Nu er der ikke så meget tilbage i køkkenhaven andet end rodfrugter og kål. Til gengæld er de så sprængfyldte af vitaminer, at de giver energi til at modstå trætheden i vinterens mørke og kulde.

Egentlig har man adgang til kål hele vinteren, og jeg nyder hver dag at nappe blade af, som jeg spiser al dente i stedet for en vitaminpille. Jeg tror på, at det er langt sundere.

Annonce

I jorden står pastinak og jordskokker, som sagtens klarer frosten. Men vi har travlt med at spise rødbeder og selleri op, for de kan ikke overvintre i jorden.

Ugens opskrift er sund og mættende og består af selleri-pomfritter med hvidløg/citron-topping. Dertil tilberedes sprødstegt grønkål med æbletern og valnødder, stegte kyllinge-inderfileter og hjemmelavet aioli.

Til fire personer

Sellerifritter:

1 stort sellerihoved

1 økologisk citron (skallen)

3 fed hvidløg

3 spsk. olivenolie

Salt og peber


Sprødstegt kål med kylling:

1 hel stok - eller en stor pose frisk grønkål

3 spsk. olivenolie

100 gram valnødder

2 søde spiseæbler

1 økologisk citron (saften)

450 gram kyllinge-inderfilet

Frisk timian

2 fed hvidløg

Salt og peber


Hjemmelavet aioli:

2 pasteuriserede æggeblommer

1 tsk. sennep

1 tsk. citronsaft

3 fed hvidløg

2,5 dl olivenolie

Salt og peber

Annonce

Sådan gør du

Start med at tage ingredienser til aioli ud af køleskabet, så de opnår stuetemperatur. På denne måde undgår man, at aiolien skiller.


Sellerifritter: Rengør og skræl selleriknolden. Skær den i tynde stave. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Hæld olivenolie i en lille skål med revet citronskal og presset hvidløg. Smag til med salt og peber. Hæld det over selleristavene. Bag dem i almindelig ovn ved 200 grader i cirka en halv time, eller til fritterne er gyldne og sprøde i enderne.


Sprødstegt kål med kylling: Skyl grønkålen, rib bladene og skær dem i grove stykker. Varm olivenolien op i en wok og rist kålen ved høj varme i kort tid, til kålen er sprød i kanten og stadig har bid. Tag det af varmen og afkøl.

Hak valnøddekernerne i grove stykker, skyl og skær æblet i små tern. Behold skrællen på æblet. Bland kål, æbler og valnødder sammen, pres citronsaft over og drys med lidt salt og godt med friskkværnet peber.

Varm lidt olie op i wokken. Vend kyllingestykkerne i en blanding af frisk timian, presset hvidløg og salt og peber. Steg kyllingestykkerne ved middel varme, til de er er møre og gyldne. Anret dem oven på det ristede grønkål med æbler og valnødder. Server med citronbåde, hvis man ønsker retten mere syrlig.


Aioli: Tjek at alle ingredienser har opnået stuetemperatur. Pisk æg, sennep, citronsaft og presset hvidløg sammen. Hæld olivenolien i - i en meget tynd stråle - imens der piskes med en håndmikser. Fortsæt med at piske, til aiolien har en tyk, cremet konsistens. Smag den til med salt og friskkværnet peber.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Livsstil

Shopping: Forkæl dig selv til jul

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Alarm 112

Sydøstjyllands Politi udpeger nattelivszoner i Vejle: Her må dømte ikke opholde sig i nattetimerne

Annonce