Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Sådan klarer haven oversvømmelse

Denne have i Midtjylland har været hårdt ramt under den vedvarende silende regn gennem efteråret og vinteren. Forståeligt nok, så er mange haveejere bekymrede for, om planterne kan overleve sådan en mængde vand, eller om planterne lider druknedøden. Foto: Helle Troelsen
Alle vi med haver er lige nu nok mest optaget af, hvordan haven arter sig efter en usædvanlig mild vinter. Græsset gror, træer springer ud før tid, og roserne skyder som bare pokker. Hvad sker der egentlig, hvis vi pludselig får frost, vil det skade ny-væksten?
Annonce

Vand i haverne optager os også rigtig meget. Mange lavtliggende haver har stået under vand, og forståeligt nok er mange haveejere bekymrede for, om planterne kan overleve eller lider druknedøden.

Vent med at så i køkkenhaven

Man kan allerede nu være fristet til at så afgrøder i køkkenhaven. Nogle dage er der lunt og rigtig forårsagtigt i luften. Men det skal man ikke lade sig snyde af, for jorden er stadig for kold at så i.

De fleste frø spirer, når jorden er over syv grader, og det varer altså lidt endnu.

En god idé er at anskaffe sig et jordtermometer, der kan vise temperaturen nede i jorden. Man skal måle jordens temperatur i cirka 10 centimeters dybde.

Nogle afgrøder, for eksempel bønner, skal man vente med at så, til jorden er cirka 15 grader varm. Det er også på det tidspunkt, at man kan plante de forspirede småplanter ud i køkkenhaven.

Annonce

Kan planter tåle oversvømmelse?

Få haveplanter vil overleve en oversvømmelse, hvor jorden i lang tid er mættet så meget af vand, at det står blank nogle steder, eller jorden siger svup-svup, når man går på den.

Dette efterlader ingen luftrum i den vandmættede jord, og planterødderne kan bogstaveligt talt drukne. Plantens rødder har brug for ilt så de kan optage næring, og planten kan vokse. Kortvarige oversvømmelser efter kraftig nedbør skader sjældent de fleste planter. Det er langvarig, vandmættet jord, der forårsager den største skade.

En trøst er dog, at planterne er i hvile om vinteren, hvor jorden er kold. Her er der ikke så meget brug for ilt til at skabe nyvækst. Hvis der er oversvømmelse i den varme vækstperiode, vil oversvømmelsen være mere skadelig, for der kræver planterne mere ilt.

Nogle planter kan dog godt tåle at stå med rødderne i vand i kortere perioder. Hvis man vil vide, hvilke det drejer sig om, så er det planter, der kan gro i regnvandsbede og i kanten af vandbassiner. Det er for eksempel gul iris og engnellikerod. Der findes også flere andre stauder, græsser, buske og træer, der kunne plantes i vådere områder.

Der findes også planter, der kan tåle både regnfulde perioder og tørkeperioder. Måske er denne regnfulde periode ikke en enlig svale. Måske skal vi til at indrette vores haver efter mere regn og mere tørke.

Annonce

Kortsigtede løsning til bede

Undersøg, hvor det overskydende vand kommer fra. I år har det været ekstremt, og mange lavtliggende områder er fyldt med regnvand, der på grund af den høje grundvandsstand ikke har haft en ærlig chance for at blive absorberet i jorden eller ledt væk. Men på andre tidspunkter kan årsagen ligge et andet sted.

Hvis det er muligt, så læg et dræn eller grav en rende, der kan lede vandet væk fra området. Husk lige at tage hensyn til naboerne, der nødig skal lide overlast.

Lad være med at færdes på jorden, så du undgår at komprimere den og forværre forholdene.

Hold øje med planterne og fjern dem, der ser ud til at være døde.

Tilfør organisk materiale, når vandet er væk, for at forbedre jordstrukturen i bede. Giv plænen en god næringsrig topdressing, så der hurtigt sættes fut i græssets vækst, så snart vandet er væk.

Husk at vande de overlevende planter i tørre perioder, efter at der har været oversvømmelse. Planterne vil nemlig være mere modtagelige for tørke-stress.

Det har været en usædvanlig mild vinter, der har sat fut i spiringen af stauderne. Mange af dem er så langt fremme, at det er på tide at klippe staudetoppene ned. Kommer man for sent i gang med dette, så er det svært at undgå at komme til at beskadige de små nye skud. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Langsigtede løsninger mod oversvømmelse

Er jorden leret, så tilfør grus til jorden, der skaber bedre dræning.

Plant vandhungrende træer, der kan hjælpe med dræning. Det er for eksempel birk og pil. Pil fås i mange størrelser og spændende sorter. Man kan også dyrke planterne i højbede eller hævede bede.

Hvis der er et sted, som vandet kan ledes hen, kan man grave en grøft til et lavere punkt i haven, hvor der etableres en dam eller et regnvandsbassin. Man kan også anlægge et regnvandsbed, der beplantes med planter egnet til forholdene.

Vælg generelt at plante træer, buske og stauder, der er velegnet til at vokse på vådere jord, og som også i perioder kan tåle tørke. Der er masser af vejledning at hente på nettet med forslag til planter, der både kan tåle vand og tørke.

Når staudetoppene er klippet ned, er det tiden at fordele kompost på havens bede. Jeg har ikke plads og tid til selv at fremstille al den kompost, der skal til for at dække alle mine bede i prydhaven. Så jeg må ty til at få leveret en del udefra. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Fut i planternes vækst

På grund af den milde vinter har skuddene fra stauderne fået et forspring. Mange af dem er så langt fremme, at det er på tide at klippe staudetoppene ned. Kommer man for sent i gang med dette, er det svært at undgå at komme til at beskadige de små skud.

De blomstrende løgplanter er også langt fremme. I min have er der store knopper i både påskeliljer og pinseliljer. Tulipanerne er skudt i vejret, og man kan allerede nu se knopperne af de tidligt blomstrende sorter. Iris, prydløg, scilla og hyacinter er klar til udspring og afløser snart krokus og vintergækker.

Tulipanerne så langt fremme, at man kan ane knopperne. Det er en måned før tid. Når komposten spredes i havens bede, skal man undgå at fylde tulipanerne og hyacinterne op med jord. Det kan få deres blomsterknopper til at mugne. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Kompost på bedene i prydhaven

Derfor er det også på tide at få spredt et godt lag kompost på bedene.

Jeg plejer faktisk hvert år at lægge fem centimeter næringsberiget kompost på alle prydbede i starten af foråret. Nogle hævder, at det slet ikke behøves, når man ellers sørger for at dække jorden med visne blade i efteråret og lade staudetoppene blive i bedene, efter at de er klippet ned og findelt her i foråret. Men jeg har så god erfaring med at få kraftige planter, der hurtigt breder sig og får en meget rig blomstring.

Kompostens næringsindhold frigives lige så langsomt gennem hele vækstsæsonen. Desuden dækker komposten for frøspirende ukrudt og minimerer derfor lugearbejdet.

I år er jorden meget våd på grund af den silende regn, vi har haft hele efteråret og vinteren. Blæst og regn har tilsammen gjort jorden bar og drænet den for humus og næringsstoffer. Jeg har ellers en fed, leret og muldrig jord, men når jeg i år har taget en jordprøve hist og her i haven, så har den været klæg, sammenpresset og bestemt ikke løs og krummet, som den er, når ormene har trukket kompost ned i gangene i jorden.

Derfor har jeg været særlig grundig og noget tidligere ude med at lægge et fem centimeter tykt lag af komposteret hestemøg i alle havens prydbede. Jeg har ikke plads og tid til selv at fremstille al den kompost, så jeg må ty til at få leveret en del udefra.

Når jeg fordeler komposten på prydbedene, er jeg omhyggelig med at pakke den omkring løgplanterne og undgå at fylde tulipanerne og hyacinterne op med jord. Det får deres blomsterknopper til at mugne. Stauderne kan sagtens tåle at blive dækket til med kompost. De finder selv vejen op igennem den.

Det ser så flot ud, efter at komposten er fordelt på bedene, og kanterne er skåret skarpt. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Hjemmelavet kompost

Komposteret hestemøg er ikke den mest kraftige organiske gødning. Det er tværtimod gødning fra fjerkræ og grønt planteaffald fra køkkenet og haven. Min egen meget næringsrige kompost laver jeg af en blanding af hestemøg, hønsemøg, brændenælder og grønt haveaffald. Denne kombination komposteres for sig selv, for den bruger jeg i køkkenhaven og drivhuset som en næringsrig jordforbedring.

Jeg startede denne kompost sidste sommer, og først nu efter næsten et år under presenning er den klar til fordeling i haven. Her bruger jeg kun et dække af et par centimeter i starten af sæsonen, ellers svider jeg småplanter og spirer af. Når køkkenhaven er vokset til, så kommer jeg løbende lidt mere på. Jeg dækker også jorden med græsafklip, som langsomt omsættes og også beriger jorden med humus og næring.

Når jeg øger humusindholdet i køkkenhaven, hvilket er nødvendigt i år på grund af udvaskning efter regnen, så gør jeg det med komposteret ”brunt” haveaffald. Det vil sige vissent staudeafklip fra sidste år, halm fra hønsehuset, visne blade, græsafklip og lidt hestemøg med halm i.

Kort og godt er det alt det planteaffald, der fylder godt op i hjørnet af haven, og som man skal op at stå på en gang imellem, for at der kan blive plads til lidt mere. Det har et lavere næringsindhold, men indeholder en masse dejlig humus, når det efter et års tid er godt omsat. Den skal stikkes om et par gange i vækstsæsonen, så der kommer udluftning til bunken, og så den mere omsatte kompost i bunden af kompostbunken blander sig med uomsat plantemateriale i toppen af kompostbunken.

Nogle gange går omsætningen helt i stå, og så smider jeg brændenælder i lag mellem det tørre plantemateriale, drysser lidt hønsemøg over og vander komposten, hvis den er tør. Efter et par dage går de gode sager i forbindelse med hinanden, kompostormene rykker ind, nedbrydningen går i gang og temperaturen i bunken stiger. Så går det stærkt. Pludselig fylder bunken det halve af, hvad den gjorde, da man gik i gang.

Et godt råd er derfor at starte komposten op snart, så den er klar til næste års fordeling. Det er en af de aktiviteter i haven, der skaber den største forventnings glæde til næste års bugnende bede.

Påskeklokkernes farver og de lysegrønne spirer fra blomsterløgene lyser så fint op i bedene. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Beskæring af roser og buske

Det ekstra tidlige forår har fået roserne til at skyde lange grønne skud. I min egen have blomstrede mandeltræet allerede i starten af marts. I hegn rundt omkring kan man ane blomsterne på mirabelletræerne.

Der er store knopper i prydbuskene og det ser ud til, at de snart springer ud. Hvis jeg tager grene ind til drivning i vaser, går der kun et par dage, før de springer ud. Vi er faktisk en måned forud for normal årstid.

Jeg producerer to slags kompost til køkkenhaven, en brun kompost primært af staudetoppe, visne blade og græsafklip - og en næringsrig grøn kompost af frisk haveaffald, skraller og andet grønt fra køkkenet samt hestemøg og hønsemøg. Det er en kraftig kompost, som kun lægges ud i et tyndt lag i køkkenhaven. Foto: Helle Troelsen

Er det for tidligt at beskære roser?

Mange læsere har derfor spurgt mig, om det er for tidligt at beskære roser?

April er typisk måneden, hvor man beskærer sine roser. Jeg bruger normalt altid dronning Margrethes fødselsdag som rettesnor for, hvornår de skal beskæres. Det er et overleveret råd fra gamle dage, som jeg har yndet at følge, men dengang artede vinteren sig altså helt anderledes, end den gør i dag.

Jo tidligere man beskærer sine roser, jo større risiko er der for, at der kommer en periode med frost. Det kan få de tilbageværende skud til at fryse kraftigt tilbage eller dø. Det vil være ærgerligt, hvis man har lavet en kraftig beskæring, hvor der kun er få øjne tilbage på den friske gren, der kan udvikle sig til en stilk med blomster.

Jeg har prøvet at beskære roser for tidligt med den konsekvens, at rosengrene gik ud, fordi frosten havde taget alle skuddene. Så kan rosen langt bedre klare, at man beskærer den, når foråret og det lune vejr for alvor sætter ind. Jeg er en kylling på dette område - eller konservativ, vil nogle måske kalde det. Der sker intet ved at vente til starten af april. Der er så meget andet, som man kan tage sig til i marts. Her vil jeg også beskære lavendel, sommerfuglebusk, mamelukærmebusk og andre frostfølsomme buske.

En god kompost indeholder en masse orme og andet krible krable liv. Foto: Helle Troelsen
I løbet af vækstsæsonen supplerer jeg op med næringsrig kompost mellem køkkenhavens grøntsager, særligt de næringskrævende grøntsager, såsom kål, porrer og selleri får et godt lag. Foto: Helle Troelsen
Det ekstra tidlige forår har fået roserne til at skyde lange grønne skud. Men det er stadig for tidligt at beskære roser. Foto: Helle Troelsen
Vent med at beskære roser til april. Jo tidligere man beskærer sine roser, jo større risiko er der for, at der kommer en periode med frost. Det kan få de tilbageværende skud til at fryse tilbage eller dø. Det vil være ærgerligt, hvis man har lavet en kraftig beskæring, hvor der kun er få øjne tilbage på den friske gren, der kan udvikle sig til en stilk med de smukkeste roser. Foto: Helle Troelsen
Det er også i april, at man skal beskære de frostfølsomme buske, såsom sommerfuglebusk, lavendler og fuchsia. Foto: Helle Troelsen
Denne kønne mamelukærmebusk skal også først beskæres til april. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce