Annonce
Hedensted

Helseforretning er vokset ud af rammerne: Nu flyttet til større lejemål med plads til klinikrum

- Vi må jo hellere støtte det lokale, sagde Lena Betak, da hun fredag handlede hos Juelsminde Helsekost på den nye adresse. Foto: Emil Fibiger
Juelsminde Helsekost er rykket fra Juelsgade til Odelsgade for at få mere plads og flere muligheder.
Annonce

Juelsminde: En flytning er ikke noget, kunderne hos Juelsminde Helsekost lader gå ubemærket hen.

- Her har I da fået dejlig meget luft, siger en.

- Nå, så fandt jeg dig, siger en anden.

Det er fredag formiddag, og indehaveren Flemming Hansen må afbryde interviewet for at ekspedere kunderne, der er kommet til.

Flyttekasserne er fremme. Ikke alle er pakket ud endnu, så et enkelt produkt må han bede en kunde om at komme tilbage efter senere.

Han har flyttet sin butik nogle få meter fra Juelsgade til Odelsgade og ind i lejemålet, som Røde Kors Juelsminde drev genbrugsbutik i indtil, pladsen blev for trang.

For Flemming Hansen er lejemålet stort. Han råder nu over 200 kvm i stedet for 70 og har fået flere hyldemeter til sit voksende varesortiment.

- Vi har udvidet sortimentet en del i de tre år, jeg har været her. Vi får flere og flere varer, så dem vil vi gerne have plads til. Det er også rart med noget mere luft, så dem, der kommer ind med gangstativ, kan komme rundt, siger han.

 Flemming Hansen er 57 år. Han har to piger ansat i butikken og prioriterer vejledning af kunderne højt. Foto: Emil Fibiger
Annonce

Rum til analyser og tests

En anden gevinst ved flytningen er, at han nu kan indrette et klinikrum til kunder, der ønsker vitamintests og irisanalyser.

Hidtil har han ikke haft et ordentligt særskilt lokale til denne del af forretningen.

- Det er noget, som folk fra Aarhus, Odense og Tønder kommer kørende efter, så jeg vil gerne have, at det virker lidt mere professionelt. Rummet giver mig også mulighed for at tage andre behandlere ind som lejere. Det kunne være en nystartet zoneterapeut. Jeg har allerede fået to forespørgsler, siger Flemming Hansen, der selv har en tysk naturlægeuddannelse som heilpraktiker.

På første sal har han desuden fået et lokale, der egner sig til foredrag og lignende arrangementer.


Vi får skilt op og tekst på vinduet. Det ser stadig lidt bart ud her, men folk finder det alligevel.

Flemming Hansen, indehaver


Annonce

Ikke første flytning

Det er butikkens anden flytning i Juelsminde. Den første gik fra et lejemål på Juelsgade til et andet på samme gade. Også dengang var det for at få mere plads.

- Jeg har tænkt mig at blive her. Jeg flytter ikke mere, siger Flemming Hansen og smiler.

Om den nye placering i gadebilledet ændrer noget, må tiden vise.

- Vi er kommet lidt væk fra torvet, men til gengæld ligger vi på hovedgaden, hvor jeg synes, flere kommer forbi, siger Flemming Hansen.

Han oplever, at lokale såvel som turister er gode til at støtte op om forretningen. Den er i god gænge. Og det er planen at udvide sortimentet endnu mere - også med økologiske varer som ikke har direkte med helsekost at gøre.

Der er lidt af hvert på hylderne og mere på vej i det nye lejemål med flere kvadratmeter. foto: Emil Fibiger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce