Annonce
Jelling

Henderson og Noah kommer til picnic

Caroline Henderson kommer. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Jelling: Når der til august er Sommerpicnic på Jelling Højene bliver det med musikalsk underholdning fra Caroline Henderson og Noah som frontfigurene, og de kommer til at synge og spille sammen med Danmarks Underholdningsorkester.

Arrangementet foregår på og omkring højene søndag 18. august fra klokken 15 og er gratis at deltage i. Opfordringen er selvfølgelig, at man medbringer picnickurven, og ellers kan der købes mad og drikke.

Caroline Henderson startede karrieren i Ray Dee Ohh og fortsatte derefter som solo i en mere jazzet udgave end det, Ray Dee Ohh blev kendt for. På hendes hjemmeside refereres hun endda også som Danmarks jazz-diva.

Noah med det borgerlige navn Troels Gustavsen er lidt nyere på den danske musikscene. "Alt er forbi" og "Over byen" hed de to hits, der startede det hele i 2012 - her i øvrigt som en gruppe med Lasse Dyrholm, der forlod duoen i 2015.

Sommerpicnic på Jelling Højene er arrangeret af Vejle Musikteater.

Annonce
Noah skal synge for gæsterne til picnic i Jelling til august. Arkivfoto: Lars Rasborg
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce