Annonce
Navne

Her betyder køn, race og religion ikke noget: Prismodtagere kæmper for minoriteter med et smil

Foreningen Sabaah er modtager af Odder Højskoles årlige kulturpris "Den Gyldne Grundtvig". Foreningen arbejder for at forbedre forholdene for LGTB+-personer med minoritets-etnisk baggrund. Foto: Odder Højskole
At tilhøre både en religiøs, etnisk og seksuel minoritet kan være svært. Foreningen Sabaah hædres for at gøre livet lettere for LGBT+-personer med etnisk baggrund.
Annonce

Prisoverrækkelse:  Årets modtager af Odder Højskoles kulturpris ”Den gyldne Grundtvig” er landsforeningen Sabaah. 

Foreningen, hvis navn betyder Ny Dag,  har med udgangspunkt i frivillighed og fællesskab arbejdet for at forbedre  forholdene for LGTB+-personer med minoritetsetnisk baggrund siden 2006.

Det gør Sabaah ved at arrangere møder med ligesindede, samtalegrupper, forældrenetværk, besøg på skoler og yde rådgivning.

Formand for komiteen bag prisen, Bo Klindt Poulsen, er imponeret af foreningen og specielt de arbejdsmetoder, foreningens medlemmer  benytter.

Annonce

Det kan næsten ikke være mere højskoleagtigt

I en pressemeddelelse om prisen skriver han følgende: ”Sabaah er et glimrende eksempel på, hvad det betyder at arrangere sig og skabe fællesskaber".

-  Sabaah arbejder for at løse problemer gennem fællesskab, samtale og oplysning. Foreningens arbejdsmetoder kan næsten ikke være mere højskoleagtige, og den betydning, foreningen har for sin målgruppe, er i den grad værd at prise.

Bo Klindt Poulsen nævner endvidere, at højskolens motto “Bliv den du er” har været specielt udslagsgivende for årets valg af prismodtager.

- Det kan være svært nok for højskoleelever på et langt kursus at finde ud af, hvem de er, men har man både minoritetsbaggrund og finder ud af, at man er LGTB+-person, så er man på en måde en dobbelt minoritet. Endda på en måde, hvor de to identiteter ofte kolliderer på baggrund af manglende åbenhed om seksualitet, pres fra religion, kultur, familie og omgangskreds, siger han.

Annonce

Sabaah hjælper unge til at være den, de er

Medlem af priskomiteen og funktionel leder på Odder Højskole, Heino Holst Hansen, supplerer:

- I priskomiteen vil vi gerne understøtte den identitetsdebat, som foregår særligt kraftigt blandt unge for tiden. Sabaahs frivillige arbejde er et fornemt eksempel på, hvordan man gennem trygge, fysiske møder, kan mindske de afstande og fordomme, der er mellem mennesker, og hjælpe unge med at blive dem, de er.

- Og det er jo sådan set højskolens tilgang til identitet. At vi bliver dem vi er og forløser vores potentialer gennem møder med andre mennesker. Det er den måde, Sabaah skaber forskel på. Derfor har vi valgt Sabaah, konkluderer Heino Holst Hansen.

Den Gyldne Grundtvig

  • Den gyldne Grundtvig er blevet uddelt af Odder Højskole siden 1999.
  • Tidligere prismodtagere tæller navne som Benny Andersen, Anne Linnet, Jacob Mchangama, Line Knutzon, Martin Krasnik, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Outlandish.
  • Hovedsponsor på prisen er arkitektfirmaet Hune & Elkjær.
  •  Med prisen følger 10.000 kroner plus et kunstværk  skabt af højskolens keramiker, Jakob Stig Isaksen.

Forfatter og debattør, Ahmad Mahmoud, kommer til Odder og modtager prisen på vegne af Sabaah.

Han er kendt for selvbiografien “Sort land: fortællinger fra ghettoen”, der beretter om tæsk i hverdagen, koranskoler, arrangerede ægteskaber, bander og fastlåste kønsrollemønstre i parallelsamfund.

Overrækkelsen af årets pris til Sabaah finder sted den 25. november klokken 19:30.

Grundet covid-19-restriktioner er det desværre ikke muligt at have gæster til arrangementet. Til gengæld vil overrækkelsen og Bo Klindt Poulsens begrundelse til prismodtageren blive sendt live på Odder Højskoles facebook-side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce