Annonce
Vejle

Her boede folk i de gode gamle dage: Arkæologer finder spor af 5000 år gamle huse

Arkæolog Anita Terp fra VejleMuseerne leder udgravningen, der foregår i et kuperet terræn syd for Lærketoften på Grundet-markerne. Foto: Leif Baun
Det er spor af nogle af de første bønder ved Vejle, som arkæologer i øjeblikket graver frem på et højdedrag mellem Store og Lille Grundet. I flere tusind år har ingen boet her, så husene er ret uforstyrrede.

Vejle: Syd for Lærketoften skal nogle af Vejles mange tilflyttere inden for en overskuelig fremtid til at sætte bo. Der har boet folk her før. Men det var i en uoverskuelig fjern fortid. Faktisk er det spor efter nogle af de første Vejle-bønders huse, som VejleMuseerne i disse uger graver frem på en bakketop på Grundets marker.

Sporene er fra bondestenalderen. Nærmere bestemt et tidsrum, der ligger mellem 4900 og 5500 år tilbage i tiden.

- Normalt plejer fund fra stenalderen at være en biting til fund fra jernalderen (der ligger 1150-2500 år tilbage, red.), men her vrimler det med stenalder uden nyere forstyrrelser, siger arkæolog og udgravningsleder Anita Terp fra VejleMuseerne.

Det her er et af de ældste steder på Vejleegnen, hvor vi har fundet rester af huse. Der er ikke tale om en landsby, for det havde man ikke på denne tid. Det er enkeltgårde, der er flyttet rundt i området, når bygningerne gik til. Måske fordi man ikke var så gode til at bygge dengang.

Anita Terp

Der var noget at komme efter

Hun lavede en forundersøgelse i 2017 og fik færden af, at her var noget at komme efter. Det holdt mildest talt stik, og på nuværende tidspunkt er der stukket 1800 pinde i jorden, og de betegner hver et fund.

Det kan være spor af stolpehuller fra bygninger, potteskår og flintredskaber. Det sidste kan være skrabere, knive, kornsegl og stumper af flinteøkser. Der er indtil nu intet spor af metal. Men det ville man heller ikke forvente.

Stedet er ingen tilfældighed.

- Den forgående tidsperiode hed jægerstenalderen. I den boede folk tættere på vand, vadesteder og vådområder. Men da landbruget kom, blev de afhængige af marker og flyttede op i højderne. Her bor de dog ikke helt på toppen, men i læ lidt nede ad bakkens østside, forklarer hun.

Hendes ord bevises og blæses bort i vinden, der i det hele taget er en udfordring for arkæologerne. De har sikkerhedsbriller og mulighed for at skylle øjne i skurvognene. Kigger man på toppen af de opgravede "jordbunker", ser man sandet fyge.

Klogt valg af bosted

"De gamle" har valgt stedet her, fordi jordene er lette og sandede. Som plov havde de den spinkle ard, der ikke kunne bruges på lerede jorder. Dateringen kommer fra udsmykningen på nogle af de potteskår, der er fundet. Desuden var de tæt på Grejs Å og Vejle Fjord, hvis høsten skulle fejle, og der blev brug for alternative madkilder.

- Det her er et af de ældste steder på Vejle-egnen, hvor vi har fundet rester af huse. Der er ikke tale om en landsby, for det havde man ikke på denne tid. Det er enkeltgårde, der er flyttet rundt i området, når bygningerne gik til. Måske fordi man ikke var så gode til at bygge dengang, konstaterer Anita Terp.

Rigtig gamle dage

  • Udgravningen syd for Lærketoften på Grundets tidligere marker skal afdække cirka 16.000 kvadratmeter og ventes færdig om syv-otte uger.
  • Ud fra de hidtidige fund dateres de menneskelige aktiviteter til 3400 til 2800 år før Kristi fødsel. Det er en mindre del af en tidsperiode, der kaldes bondestenalderen, som varede fra 4000 til 1800 år før Kristi fødsel.
  • Før bondestenalderen var jægerstenalderen i kølvandet på den seneste istid. Jægerstenalderen er perioden fra 13.000 til 4000 år før vor tidsregning.
  • Efter bondestenalderen kommer bronzealderen. Den begyndte cirka 1800 år før vor tid og varede 1300 år. Det vil sige, at bronzealderen sluttede for 2500 år siden. Så det er de færreste, der kan huske den!
Annonce
Forsiden netop nu
112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce