Annonce
Egtved

Her drømmer de om to nye padelbaner

Padelbaner pibler frem rundt om i landet. For nylig kunne man i Karlskov tage denne nye bane i brug. I Bredsten drømmer man om også at etablere så en - gerne to - i løbet af sensommeren. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Interessen for padeltennis er i voldsom vækst i øjeblikket. En arbejdsgruppe under Bredsten IF arbejder målrettet på også at få en padelbane - gerne to - i byen.

Bredsten: Padeltennis er blevet det nye sort. Sporten, der beskrives som en blanding mellem tennis og squash, har de seneste år vundet indpas i Danmark, og det seneste år er der kommet fuld smæk på udviklingen.

I Danmark har antallet af baner rundet 200, men allerede udgangen af i år vil det tal, ifølge Dansk Padel Forbund, være steget til det dobbelte.

Måske kommer en eller to af de nye baner til at ligge i Bredsten.

Annonce

Det er i hvert fald håbet for en arbejdsgruppe under Bredsten IF, som siden efteråret har arbejdet på et padelbane-projekt.

- Vi kunne godt tænke os, at der skulle ske noget nyt i vores idrætsforening - et nyt tilbud til medlemmerne, fortæller Jan Tranholm, der er en af de frivillige kræfter i arbejdsgruppen.

Drømmen er to padelbaner, og det er det mål, arbejdsgruppen håber at kunne realisere.

- Men det handler selvfølgelig også om økonomi. Vi arbejder hen mod at få to baner, men det kan være, vi i første omgang må nøjes med en og så have den næste i tankerne og realisere den, når det bliver muligt, forklarer han.

En bred målgruppe

Arbejdsgruppen havde oprindelig tænkt, at de nye baner kunne ligge ved det eksisterende tennisanlæg, så det måske kunne være med til at sætte ekstra gang i tennisafdelingen også.

- Men det firma, der er med til at rådgive os, synes, det vil være synd at gemme banerne lidt væk ligesom tennisbanerne. I stedet har de peget på en placering i forbindelse med hallen, hvor de er meget synlige, og det giver for os at se rigtig god mening, forklarer Jan Tranholm.

Det giver samtidig mulighed for at skabe noget synergi og liv ved hallen.

- Det kan måske være, forældrene så kunne spille padeltennis, mens børnene er til fodbold eller noget andet lige ved siden af, siger han.

For arbejdsgruppen er der mange gode grunde til, at en padelbane er en god idé.

- Padel er ikke bare en sportsgren for dem på 25 år og derover. Det er en sport, som også både unge og ældre kan spille. Det går ikke så hurtigt som almindelig tennis, og det er ikke ligeså fysisk krævende, så det passer til en bred målgruppe. Vi tror også på, det er noget for den aldersgruppe, der ofte ellers frafalder idrætsforeningen - typisk den alder, hvor de kommer hjem fra efterskole. Det er der god erfaring for andre steder, siger Jan Tranholm.

Netop et tilbud for de unge på 16-18 år mangler der i Bredsten, mener arbejdsgruppen. Det kan en padelbane eller to være med til at ændre på.

Annonce

Håber at realisere i sensommeren

Padelbanerne er i første omgang tænkt til at være for idrætsforeningens medlemmer.

- Kan vi booke dem op rent med medlemmer, så gør vi det. Ellers kan det være, vi på et tidspunkt åbner op for en pay and play-mulighed (hvor man lejer banerne på timebasis, red.). Men førsteprioritet er medlemmerne, siger han.

I øjeblikket er arbejdsgruppen i gang med at søge den nødvendige byggetilladelse og søge fonde, der vil støtte projektet.


Vi håber, at vi kan gå i gang med at etablere banerne midt eller sidst i august, men der er mange hvis'er.. Succesen ville være at have banen klar til sen efterår.

Jan Tranholm


- Vi håber, at vi kan gå i gang med at etablere banerne midt eller sidst i august, men der er mange hvis'er.. Succesen ville være at have banen klar til sen efterår, siger han.

Til den tid er han overbevist om, at der nok skal være god interesse for at spille.

- Jeg har lagt lidt op på Facebook om projektet, der har det fået masser af likes. Vi håber, at det vil betyde, at folk også vil bakke op om banen, når den står klar, lyder det fra Jan Tranholm, der samtidig inviterer folk, der har viden, lyst eller interesse i at være med i arbejdsgruppen, til at melde sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Kæmpe overraskelse: Se Danmarks bedste pressefotos

Annonce