Annonce
Biler

Her er den nye billig-elbil

Den nye høje og elektriske Dacia Spring får en rækkevidde på 225 km. Foto: Dacia
Dacia løfter nu hele sløret for den nye elektriske Spring, som får en rækkevidde på 225 kilometer og skal være en af Danmarks billigste elbiler.

Jungletrommerne har runget længe, men først nu viser Dacia den produktionsklare version af den nye elektriske Spring, som skal lanceres til næste år.

Den høje bil, som på mange måder matcher en Suzuki Ignis og dermed placerer sig mellem mikro- og miniklassen, matcher meget godt mærkets grundidé om en minimalistisk fremfærd.

Den 3,73 meter lange og 1,51 meter høje bil har et batteri på beskedne 26,8 kWh og en elmotor på 33 kW, hvilket svarer til 44 hk. Momentet er dog på 125 Nm, hvilket svarer til det, som en Clio med en 0,9-liters benzinmotor på 90 hk leverer, fremfører importøren.

Rækkevidden er 225 kilometer, hvilket ikke er overvældende, men meget godt præciserer, at det er en bil, som er rettet mod pendlere i de større byer. Spring kan klare 125 kilometer i timen på toppen, mens bagagerummet er på 300 liter.

Selve opladningen klares med en wallboks og en effekt på beskedne 3,7 kW, hvilket betyder, at det tager 8 timer og 30 minutter at lade bilen helt op. Hvis man har adgang til trefaset opladning, vil det dog kunne gøres med en effekt op til 7,4 kW, og dermed hedder ladetiden fem timer. Hurtigopladning kan kun klares med op til 30 kW. Ifølge Renault vil bilen dog kunne lades 80 procent op på en time, hvilket er rimeligt.

Dacia Spring

Er den første elbil fra Dacia. Den lanceres i løbet af 2021 i tre versioner, nemlig som delebil, varevogn og personvogn. Det præcise tidspunkt for danske introduktion kendes ikke.

Skræddersyet som delebil

Udstyret omfatter det mest grundlæggende som seks airbags, automatisk nødbremse og en syvtommer skærm med Apple Carplay. Samtidig kan man med en My Dacia App styre opladning samt nedkøling/opvarmning af bilen og være koblet på bilen på fjernafstand. Den har dog ikke en varmepumpe, som kan spare meget strøm på kølige dage.

Dacia lancerer den nye elbil i tre versioner. En kommer som delebil, som det kendes med Renault Zoe fra Green Mobility, en som varevogn og en som personvogn.

Netop delebiler er noget, som moderkoncernen, Renault satser meget på. I dag har producenten 9000 delebiler i gang i Europa, der er med i forskellige ordninger. Derfor er det interne såkaldte CANbus-system i Spring designet, så delebilsoperatørerne har adgang til dette, som både kan vedligeholdes og er skabt til at blive brugt meget.

Annonce

Varevogne er vigtige

I mange storbyer taler politikerne om ”Last mile delivery”, som betyder, at varer leveres den sidste strækning i byerne med mindst mulig miljøbelastning. Derfor har folkene bag Dacia også udviklet Spring varevognen, hvor der er plads til 800 liter i varerummet, og som kan have 325 kg last med om bord.

Spring lanceres i første omgang som delebil. Det sker til foråret 2021. I efteråret 2021 følger varevognen og personvognen. Garantien for bilen er som øvrige Dacia-modeller 3 år/100.000 km, mens den for batteriet er 8 år/120.000 km.

Danske priser eller endelig dato for lancering kendes ikke. Importøren sigter dog mod at have en af de billigste elbiler i Danmark.

Dacia Spring kommer både som delebil, varevogn og personvogn. Foto: Dacia
Inden døre vidner interiøret om kendte Dacia-linjer. Opladning og nedkøling og opvarmning kan styres med en app. Foto: Dacia
Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle

Vejle-firma giver naturen en chance: Græsslåmaskinen køres i garage, så rådyr, harer, fasaner og vilde planter får plads

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Alarm 112

Skovbrand i gang ved Egtved: Brandfolk fra fire stationer er sat ind

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Egtved

Nicoline er nyslået europamester i westernridning: - Det var en kæmpe overraskelse

Annonce