Annonce
Sport

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Janus Drachmann er bedre i forhold til at spille bolden frem i banen end Bjarke Jacobsen er. Foto: Morten Pape

AC Horsens' cheftræner Jens Berthel Askou er glad og giver udtryk for, at han er godt tilfreds med den trup, som han i øjeblikket er ved at forberede på den sæson, der har det håndfaste krav om oprykning som et succeskriterium.

På nuværende tidspunkt er det ganske givet også den rigtige indstilling, men faktum er, at AC Horsens skal have tilført mindst to kvalitetsspillere - altså spillere direkte til startopstillingen - før klubben kan lukke transfervinduet med ro i sindet.

AC Horsens har allerede handlet flere gange. Spillere er rejst og nye er kommet til, og det er tunge spillere, der er væk.

Annonce

Jens Berthel Askou mangler reelt halvdelen af sin startopstillingen fra foråret. Jacob Buus og Louka Prip er blevet solgt, Nikolas Dyhr er sendt retur til FC Midtjylland sammen med Søren Reese, og Bjarke Jacobsen har takket nej til AC Horsens' kontraktudspil.

AC Horsens kan stadig mønstre en fin startopstilling med de spillere, der er tilbage fra sidste sæson suppleret med de nye navne, men den nuværende trup gør ikke AC Horsens til storfavorit i oprykningskapløbet.

Det helt store hul er på kanterne. De to stærke wingbacks fra foråret er væk. Rune Frantsen og Thomas Santos er de oplagte bud på afløserne. Rune Frantsen var stort set ikke på banen i foråret, og Thomas Santos rykkede ude af 1. division med Skive. Han har set meget spændende ud til de første træninger i AC Horsens, men alle spillere har brug for en tilvænningsperiode, når de skifter til et højere niveau.

Søren Reese mangler som det fjerde hjul i tremands-forsvaret. I foråret blev der roteret flittigt blandt de Gomez, Kiilerich, Ludwig og Reese. Det kræver en solid defensiv at rykke op fra 1. division, og der vil komme skader og karantæner hos de tre tilbageværende spillere. Magnus Jensen er udset til at tage pladsen som fjerde hjul, men han var væk i hele foråret med en skade, så hans styrke er ukendt.

På den centrale midtbane er Bjarke Jacobsen væk, men her er Janus Drachmann hentet ind som en solid afløser. Hvis han kan holde sig skadesfri, bliver han en gevinst for den måde, som Jens Berthel Askou gerne vil spille på. I modsætning til Bjarke Jacobsen kan han spille hurtigere, og frem for alt spiller han bolden frem i banen.

I forhold til offensiven er Louka Prip væk, og her mangler der en oplagt afløser. Casper Tengstedt har vekslet sit lejeophold til en permanent kontrakt, men det ændrer ikke ved, at AC Horsens rådede over dem begge i foråret, og nu er der "kun" Tengstedt tilbage.

Når man dertil lægger, at Nicolai Brock-Madsen er væk, og der altid vil være tvivl om Jannik Pohls evne til at holde sig skadesfri, er der også brug for offensiv tilgang.

Lige nu ser den optimale startopstilling for AC Horsens ud som følger: Matej Delac på mål. James Gomez, Malte Kiilerich, Alexander Ludwig som stoppere. Rune Frantsen og Thomas Santos som wingbacks. Janus Drachmann, Jonas Gemmer og Casper Tengstedt på midtbanen med Lirim Qamili og Muamer Brajanac helt i front.

Dertil kommer Jonas Thorsen, Hallur Hansson, Jannik Pohl, Magnus Jensen og David Kruse som de nærmeste til at bejle til en plads i startopstilling.

På papiret en fin 1. divisionstrup, men der er ingen tvivl om, at et ekstra offensivt kort og en stærk wingback for alvor vil få AC Horsens til at fremstå som en seriøs oprykningskandidat, og så giver det sig selv, at hvis der bliver solgt ud i forhold til de 11, der lige nu udgør den stærkeste startopstilling, skal der investeres yderligere i at hente erstatninger.


AC Horsens kan mønstre en fin startopstilling, men den nuværende trup gør ikke AC Horsens til storfavorit i oprykningskapløbet.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce