Annonce
Børkop

Her er kirkerne åbne: Julegudstjenesterne håndteres på forskellig vis

Julen bliver stadig markeret i kirkerne i Brejning, Gauerslund, Skærup og Smidstrup, men dog med færre i kirkerne. Så det vil ikke blive med tætpakkede bænkerækker, som på billedet her. Arkivfoto: Morten Dueholm
I Gauerslund, Brejning, Smidstrup og Skærup bliver der holdt gudstjeneste som sædvanligt juleaften, men med et begrænset antal kirkegængere.
Annonce

Gauerslund/Smidstrup/Skærup: Selvom 2020 på alle måder har været og stadig er et anderledes år, så ved vi, at julen er på vej.

Og i områdets største sogn, Gauerslund, bliver der trods coronaen tilbudt lige så mange gudstjenester 24. december, som vanligt - det vil sige seks stykker - men det er på grund af coronareglerne lig med, at færre kan komme i kirke juleaftensdag.

-  Vores julegudstjenester bliver med salmesang efter de gældende afstandsregler. Og vi ønsker ikke at afvise nogen ved døren, så derfor kræver vi i år forhåndstilmelding til de enkelte julegudstjenester. I forbindelse med julegudstjenesterne i Gauerslund er der ekstra pladser, da gudstjenesten live-streames til sognehuset, hvor man også skal tilmelde sig for at være sikret en plads, forklarer Connie Lynge, der er sognepræst.

Sådan man tilmelder man sig

Tilmeldingen til julegudstjenesterne i Gauerslund og Brejning åbner 7. december og foregår via et link fra sognets hjemmeside gauerslund-sogn.dk eller Facebooksiden Gauerslund Sogn.

Hvis nogen har brug for hjælp til dette, er det muligt at få hjælp på kirkekontoret. Det fremgår på hjemmesiden, hvilke gudstjenester, der kræver en tilmelding.

Kirken tilbyder desuden en særlig familiegudstjeneste 23. december, hvilket er nyt.

- Det er en gudstjeneste særligt tilrettelagt for børnefamilier. Den finder sted 23. december klokken 11, tilføjer Connie Lynge.

Annonce

Flere gudstjenester

Også i Smidstrup og Skærup Kirker vil julen blive markeret med gudstjenester. Her øger man antallet for at give plads til flest mulige.

- Vi plejer at holde tre, men i år byder vi på fem gudstjenester på juleaftensdag. To i Skærup og tre i Smidstrup, forklarer Henrik Nielsen Skoven, der er sognepræst.

Han er manden, der står for alle fem gudstjenester, der lige som andre steder bliver underlagt begrænsning på deltagertallet afhængig af kirkerne størrelse.

- Der plejer at være i alt omkring 500 i kirkerne juleaftensdag, men i år vil der kun være plads til cirka halvdelen, siger han.

I Smidstrup og Skærup skal kirkegængerne bare møde op.

- Vi har virkelig gjort os mange tanker omkring, hvordan det skal gribes an, men det er endt med, at vi ikke gør noget. Jeg tror ikke, at der i sig selv vil komme så mange som vanligt, for situationen vil betyde, at nogen siger, vi venter lige til næste år. Og siden vi igen kunne åbne efter corona-nedlukningen i foråret, er det stort set gået op i den sidste ende. Virkeligheden indordner sig efter forholdene. Men jo, der er ikke plads til så mange, og der kan være nogen, som må gå forgæves, men så håber og tror vi på forståelse for, at vi er i den specielle situation, vi nu engang alle er i, forklarer sognepræst Henrik Nielsen Skoven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Vejle

Gæst og ansat smittet: Corona lukker Foreningernes Hus

Annonce