Annonce
Vejle

Her er vinderne: Projekt Edison i Vejle

Med idéen om et mikroplast-filter til vaskemaskiner vandt Skibet-eleverne Signe Clausager Bak, Maja Levin Thomasen og Carla Limå Holm sidste års Edison-konkurrence. Mandag, tirsdag og onsdag blev der taget hul på årets indledende runder i Vejle. PR-foto

Vejle: Mandag, tirsdag og onsdag var 850 elever fra 6. og 7. klasse på 17 Vejle-skoler samlet til messe i Campus Hallen på Boulevarden.

De deltog i de indledende runder af den landsdækkende Projekt Edison-opfinderkonkurrence, hvor de unge ventede spændt på at præsentere deres innovative idéer for en dommerskare af lokale erhvervsfolk, undervisere og elever fra Campus Vejle.

Alle tre dage blev elevernes idéer bedømt af panelet, der mandag, tirsdag og onsdag sendte fire vinderhold videre til Danish Entrepreneurship Award, hvor der dystes om danmarksmesterskabet i Edison.

Projekt Edison

  • Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6.-7. klasse.
  • Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb - og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri.
  • Eleverne arbejder under et bredt nationalt tema fastsat af Fonden for Entreprenørskab. Dette års tema er "Værdifulde Fællesskaber".
  • Eleverne konkurrerer i grupper i regionale finaler om at gå videre til landsfinalen, som bliver afholdt i Fredericia Messecenter 21. november.

Café med restemad

Mandagens absolutte pointsluger kom fra Englystskolen, hvor en gruppe elever pitchede idéen om en bæredygtig café, der udelukkende tilbyder rest-mad.

Maden skal, ifølge eleverne, blandt andet komme fra lokale boliger og discountkæder som Rema 1000 og Netto - og samtidig vil caféen tilbyde lektiehjælp til de mange børn i Børkop og omegn.

Idéen scorede 511 point, hvilket var det højeste pointantal i messens tre dage.

Annonce

Slap af i supermarkedet

Tirsdag var det elever fra Skibet Skole, der brillerede med idéen "Shop’n Relax".

Idéen går ud på at gøre det mere behageligt for folk med en psykisk lidelse eller stress at handle i et supermarked.

Dette skal realiseres ved at dæmpe lys, fjerne lyd fra kasseapparater samt slukke for musik og reklameskærme to gange om ugen i to timer.

Annonce

Anonym chat for unge

Onsdagens vinderhold bestod af elever fra Novaskolen.

Elevernes idé var en app, hvor børn og unge fra 13-19 år kan chatte anonymt, hvis de er eller har været udsat for gruppepres.

Appen skal opdeles i to alderskategorier, 13-15 år og 16-19 år, der dagligt kan chatte frit om hverdagens problemer - uden at oplyse navn.

Annonce

Skibet Skole den store vinder

Ud over ugens tre topscorere fra Englystskolen, Skibet Skole og Novaskolen, gik ni andre hold fra i alt seks skoler videre. Tre fra Skibet Skole, to fra Kirkebakkeskolen, to fra Sct. Norberts Skole, ét fra Englystskolen og ét fra Grejs Friskole.

Det er ikke første gang, at Skibet Skole imponerer ved konkurrencen.

Det var nemlig elever fra Skibet Skole, der løb med den helt store sejr ved sidste års landsfinale i Projekt Edison.

Her vandt tre piger fra sjette årgang 10.000 kroner for deres idé om et filter, som kan forhindre mikroplastik i at ryge ud i naturen.

Dette års finale afholdes i Fredericia Messecenter torsdag 21. november.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Medie: Anbefaling om at aflyse julefrokoster på vej

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Kultur

Her er de seks navne: Danmarks største havefest har musikprogrammet klar

Sport For abonnenter

Sådan præsterede de danske VM-spillere i den indledende gruppe: Fire spillere skiller sig ud - her er karaktererne

Jelling

Alla får en hue, ikke kun en uge: Familien i Jelling har ventet og ventet, og nu er der svar

Annonce