Annonce
Hedensted

Her har de unge styr på digital post

Det er en indsats på skolerne, der har gjort eleverne bedre til at tjekke deres Digitale Post.foto: Hedensted Kommune
hedensted - Selv om de unge færdes hjemmevant på nettet, er de den gruppe borgere, der har haft sværest ved at tage digital post til sig.

På landsplan har 20 procent af de 15-17 årige ulæst post liggende i den digitale postkasse samtidig med, at de ikke har tjekket postkassen i mere end et halvt år.

I Hedensted Kommune er det tal nu blevet bragt ned på ni procent - altså langt under landsgennemsnittet.

Metoden er ret enkel. Kommunen har brugt skolernes Elevintra og Forældreintra til at informere de unge og deres forældre.

- Det er rigtig vigtigt, at de unge får styr på digital post. Siden digital post blev obligatorisk 1. november 2014 er det jo på den måde, man som borger modtager post fra det offentlige, siger digitaliseringskoordinator i Hedensted Kommune Jesper Overgaard.

Kan være ulovligt

Senest er det kommet frem, at mange unge mænd udebliver fra session, fordi de ikke holder øje med deres digitale postkasse. Det kan i værste fald ende med en politianmeldelse, fordi udeblivelse er en overtrædelse af værnepligtsloven. Andre vigtige breve kan være indkaldelser til undersøgelser på sygehusene eller information om SU.

- Det er helt naturligt, at skolerne er med til at informere om digital post. Det er deres kerneopgave at gøre de unge klar til uddannelse eller arbejde og dermed at klare sig selv. Til det hører også at have styr på kommunikationen med det offentlige, siger Ole Vind (V), formand for udvalget for læring i Hedensted Kommune. Hedensted Kommune vil fortsætte med at informere via skolerne, så også kommende 15-årige bliver klar til livet med digital post.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Masser af juleaktiviteter i weekenden

Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Annonce