Annonce
Ikast-Brande

Her kan alle komme til kort

Der bliver tænkt grundigt over næste træk – et vellykket udspil kan gøre forskellen på et tabt eller et vundet spil, og det samme kan et mindre heldigt kortvalg. Foto: Mikael Lund
Kan man få pulsen op ved at se andre mennesker spille kort? Avisens udsendte har besøgt bridgespillerne i Uhre Bridgeklub på Brandlundparken.
Annonce

Brande: Sportslig udfoldelse har ingen øvre aldersgrænse.

Nogen fortsætter med at spille oldboys-fodbold, til de er over 70, mange spiller fortsat golf i en høj alder, andre motionerer på cykel eller til fods, og nu afdøde Bent Fabricius Bjerre demonstrerede, at en tennisspiller ikke har en udløbsdato.

Når SIM’erne ikke er corona-nedlukket, samler de gerne op mod 100 seniorer til motion og samvær i Brande Hallerne torsdag formiddag, andre igen spiller seniorbowling, og så er der de knapt så fysisk betonede udfoldelsesmuligheder som f.eks. kortspil.

Heller ikke her er der en øvre aldersgrænse, og i Uhre Bridgeklub betragtes man faktisk som en af de unge, hvis man er under 70.

Efter en tur omkring Det gamle sygehus og en corona-nedlukning startede de lokale bridge-spillere sæsonen 1. september, og siden har de mødtes hver tirsdag eftermiddag og hver torsdag aften i Bikuben på Brandlundparken.

Annonce

De kort’ strømper

En af de mest garvede og dygtige spillere er Viggo Lybker, der på dagen har iført sig de helt rigtige strømper til at spille kort. Tirsdag og torsdag spiller han i Brande, mandag og onsdag spiller han i Give. Det er ham, der fordeler kortene til de syv borde, og det er også ham, der holder styr på regnskabet, hvilket denne dag kompliceres af, at computerprogrammet driller (man tør jo næsten ikke spøge med, at computeren nok har fået virus…).

Viggo Lybker var standsmæssigt påklædt til tirsdagens spil på Brandlundparken. Foto: Mikael Lund

Derfor foregår pointtællingen på god gammel manuel vis med en blyant og lille lap papir i hver af de 28 plastlommer, som alle indeholder et komplet sæt kort delt i 4 bunker med 13 i hver. Nord, syd, øst og vest er de døbt, og en af de specielle ting ved bridge er, at når spillet er slut, lægges kortene tilbage i de samme plastlommer.

Når man så har været bunken, som i dag består af 4 plastlommer med indhold, igennem, bliver de efter et sindrigt system fordelt til et af de øvrige borde, hvor 4 andre spillere så skal se, hvad de kan få ud af de samme kort. Og det er lige præcis på den måde, man kan sammenligne bridgespilleres styrke.

Annonce

Meldingen er nøglen

Men før det første kort spilles ud, skal man igennem det allervigtigste: Meldingen.

Jonna Sørensen, som selv er flittig bridgespiller, forsøger tålmodigt at forklare avisens udsendte, hvordan det foregår, og selvom ikke alt når ind på harddisken hos nybegynderen i første forsøg, er det trods alt rart, at der er visse fælles træk med whist – mest den ”rigtige” udgave med ”grand” og ”(solo) nolo”, men også med ”lillebroren” piratwhist, som lagde beslag på utallige frikvarterer i løbet af tre år på handelsskolen.

Men tilbage til meldingen. Esset er altid det største, og man giver en hånd point efter følgende model: esser tæller 4 point, konger 3 point, damer 2 point og knægte 1 point. Dermed er der i alt 40 point fordelt på de fire hænder – eller verdenshjørner om man vil.

De skiftes til at melde efter tur, og fidusen er, at man med sin melding – helt uden brug af hemmelige tegn, håndbevægelser og spark under bordet – kan give makkeren, der sidder overfor, en fornemmelse af, hvor gode kort man har – og i hvilke(n) farve(r). Kan man samtidig forvirre/bluffe modstanderne i de to andre verdenshjørner, er det helt perfekt.

Annonce

Kontrakten

Når der er meldt færdig, er der indgået en såkaldt kontrakt. Det betyder, at man som minimum skal have de stik, der er meldt. Det specielle set med en gammel whistspillers øjne er, at makkeren overfor den, der fik meldingen (kontrakten) skal lægge sine kort synligt på bordet foran sig, og det er så hans/hendes makker (der fik meldingen), der skal spille både sine egne og makkerens kort.

Forvirret? Det skal du ikke være ked af, for ifølge Jonna Sørensen kan det tage flere år at lære at spille bridge – eller i hvert fald at blive dygtig til det.

Efter at have siddet bag Viggo Lybker et stykke tid kunne avisens udsendte ganske vist juble indvendigt, da han valgte at spille lige præcis det kort fra makkeren denne tirsdag – bridgeklubbens mangeårige sekretær Robert ”Kris” Kristiansens hånd – ruder es, som jeg tænkte var det oplagte valg, men at træerne ikke vokser ind i himlen, fandt jeg ret hurtigt ud af, da jeg gav mig til at bladre i de nyeste numre af Dansk Bridge; et blad på 60-64 sider fyldt med kodesprog og sort snak for de uindviede – men givetvis en guldgrube af viden og inspiration for dem, der har knækket koden til spillet.

Annonce

Guld-, sølv- og bronzepoint

Skulle man have mod på selv at forsøge sig, er man velkommen til at kigge forbi Bikuben enten tirsdag eller torsdag, men hvis man ønsker undervisning eller indførings i bridgens mysterier er det en god ide at lave en aftale først. Typisk spilles der i 3-4 timer, inden alle spil er afviklet.

Det er en rigtig god ide at komme to sammen, da bridge som nævnt spilles parvis, men man ”hænger” ikke nødvendigvis på sin medbragte partner – nogle gange byttes der rundt ved lodtrækning, så man får en anden makker end man plejer. Det kan også give ny kolorit på meldingerne, hvis den tildelte makker ikke følger det samme system.

Og så har bridge – navnet skyldes angiveligt at man skal forsøge at bygge bro mellem de to makkere – faktisk også en lille smule til fælles med golf: Begge steder bliver man udstyret med et handicap, som så falder, efterhånden som man bliver dygtigere. Ved interne klubarrangementer spilles der desuden om de såkaldte bronzepoint, og man kan også opnå sølv- og guldpoint, forklarer Viggo Lybker, som fører den interne bronzestilling foran Dorit Jensen og Mogens Thaarup. Det kræver imidlertid, at man enten deltager i åbne turneringer eller divisionsturneringen, hvor der hvert år kåres en danmarksmester i både herre- og damerækken.

Meldekassen er helt central i bridge. Her kan man signalere til sin makker – og til modstanderne – hvor man er stærkest besat. Klør og ruder er de ”billigste”, hjerter og spar er ”majo-farver”, og ”NT” (trumfløse) overgår alle fire. Foto: Mikael Lund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Preben skal aflive 12.000 raske mink: Det kan ikke betyde andet end konkurs

Annonce