Annonce
Vejle

Her kan du lege, indtil det hele oversvømmes

Inden året er omme, er den gamle sportsplads på Horsensvej blevet forvandlet til vandreservoir og rekreativ park. Illustration: Vejle Kommune
Sportspladsen på Horsensvej får i klimaombygningen plads til mere leg. Når skybruddet rammer, kan alle tre sportsbaner blive forandret til regnvandbassiner.
Annonce

Vejle: Mere leg, mindre vand.

Med østbyens klimaprojektet forvandles sportspladsen på Horsensvej, der før bestod af en fodboldbane og bane til beachvolly, til en klimapark med tre regnvandsbassiner. Ved heftig regn fyldes bassinerne med regn for at bremse vandets vej ned mod fjorden.

Men på de knap så våde dage kan kommunens borgere boltre sig med boldspil, løbeture og anden leg i bassinerne.

På mandagens møde i natur- og miljøudvalget blev mere af sløret løftet, hvad der skal ske med den over 100 år gamle sportsplads, og dens nye rolle som bremsklods og klimapark.

En del af noget større

Klimaombygningen af idrætpladsen på Horsensvej løber ifølge det seneste overslag op i 17,1 millioner kroner.

Vejle Kommune bidrager med fem millioner, mens Vejle Spildevand betaler de 12,1 millioner kroner.

Projektet er en del af det 52 millioner kroner dyre klimaprojekt for Østbyen.

De tre regnvandsbassiner på idrætspladsen skal holdes på regnvandet, indtil der er plads til at sende det videre.

Fra boldbanerne etableres en stor transportledning, der krydser jernbanen og løber ned til Rødkildevej.

Rødkildevej får en ny hældning. Vandet skal løbe både over og under vejen og gennem den grønne kile og videre til en pumpestation ved Bølgen.

Fra pumpestationen ledes vandet ud i fjorden.

Klimaprojektet skal gøre det lettere at styre og håndtere regnvand fra de højtliggende områder omkring blandt andet Store og Lille Grundet, så vandet ikke giver oversvømmelser nede i byen.

Annonce

De tre bassiner

Arbejdet med forandre pladsen er gået i gang. De tre bassiner bygges i forskellige højder.

Bassin 1 bliver en multibane med fast belægning, som kan benyttes hele året. Dette bassin tages som det første ud af tre i brug, når skybruddet rammer. Det vil dermed oftere blive oversvømmet.

Bassin 2 bliver et område både med græs, fast belægning og forhøjninger i terrænet. Her mulighed for at etablere ting til leg. Når bassin 1 er fyldt til randen med regnvand, løber vandet over i bassin 2.

Det sidste og tredje regnvandsbassin omformes til græsboldbane til forskellige boldlege. Der er overløb fra bassin 2 til bassin 3.

Rundt om banerne etableres lys, så borgere kan benytte klimaparken året rundt. Kun ekstremt meget regn kan sætte en stopper for legen.

Bassinerne forbindes med stier, der vil indeholde grafikelementer og fortællinger om vandets vej. Bænke og faciliteter til leg finder også. Og hvis der er penge til det, vil politikerne gerne opføre en tarzan-bane.

Ved ekstrem regnvejrshændelser står Vejle Spildevand for oprydning og rengøring.

Annonce

Elever venter spændt

Elever fra Vejle Friskole har været flittige til at benytte sportspladsen i frikvarterer og i idrætstimer. De har været med til at indgive ønsker til planerne, fortæller skoleleder.

- Vi er rigtig glade for planerne. Som voksne har vi haft et ønske om at bevare boldbanerne på grund af idrætstimerne, mens børnene har efterlyst mere leg. I og med vi har været vant til en stor græsplæne, så kommer der til ske noget af en forvandling med variable højder og nye planter, og det giver nye muligheder for leg, siger Birthe Kidde Skov.

Vejle Friskole står i øjeblikket uden sportsplads. Derfor er Vejle Friskole i dialog med Vejle Kommune, om hvorvidt skolen kan benytte Vejle Atletikstadion.

Entreprenøren forventes at være færdig med klimaparken i slutningen af året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce