Annonce
Fredericia

Her kan du se Danmarks EM-kamp på storskærm: Men det bliver ikke på Rådhuspladsen

Til VM i 2018 blev der stillet en storskærm op på Rådhuspladsen, så fodboldkampene kunne vises offentligt. Dengang stod Fredericia Shopping, støttet af kommunen og en privatmand bag. Der bliver dog ingen storskærm på lørdag. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det er dyrt at vise fodboldkampe på storskærm i offentligheden. Derfor kræver det sponsorer, hvis byen skulle have vist EM-kampene på storskærm.

Fredericia: Fodboldfeberen raser over det danske land - også i Fredericia, hvor avisen har fået flere forespørgsler på, om der ikke bliver sat en storskærm op på Rådhuspladsen ligesom under VM i 2018.

Dengang havde Fredericia Shopping stillet et storskærm op, så alle interesserede kunne følge med i kampene. Men det er ikke sket i år, og det bliver heller ikke muligt til EM-kvartfinalen på lørdag, hvor Danmark møder Tjekkiet.

Årsagen er dels økonomi, dels lang planlægningstid, oplyser chefkonsulent hos Business Fredericia Lene Bach Jørler, der har et tæt samarbejde med Fredericia Shopping.

Annonce

- Dengang vi skulle tage en beslutning, var der ikke noget, der sagde, at vi kunne være mere end 100 personer forsamlet i forhold til coronarestriktioner. Og hvis man skal gøre sådan noget, så skal det budgetteres, og der skal findes sponsorer. Og hvem vil være sponsor på det midt i en pandemi, spørger Lene Bach Jørler.

Dyre licenser

Det er nemlig ikke bare lige til at sætte en storskærm op og så sende VM-fodbold. Foruden at skaffe storskærmen skal der købes licenser til at vise kampene.

- Det kører på licensaftaler fra DBU, og det er megadyrt, uanset om det er EM-, VM- eller Champions League-kampe, forklarer hun.

Hun synes selv, det kunne have været fantastisk at vise kampene og samle fredericianerne om det, men oplyser, at planlægningen denne gang ikke har været mulig.

- Det kunne have været mega fedt, men så skulle vi i god tid have fundet sponsorer. Det her kan Fredericia Shopping ikke løfte selv økonomisk. Men næste gang, der er VM, vil vi kigge på det, siger hun.


Det kører på licensaftaler fra DBU, og det er megadyrt, uanset om det er EM, VM eller Champions League kampe.

Lene Bach Jørler, Business Fredericia


Netop prisen for at vise kampene er også Den Engelske Pubs årsag til kun at vise kampene på tv-skærme inde på pubben.

- Vi har spurgt, men det er så dyrt, at vi skal sælge så mange øl, at Carlsberg løber tør. Så vi nøjes med de aftaler, vi har om at vise kampene indendørs, fortæller medejer af Den Engelske Pub Peter Lindvig.

Hos Urbania Streetfood i Gothersgade synes medindehaver Brian Løkkegaard også, prisen for at vise kampene er høj. Så derfor havde man i første omgang besluttet at lade være. Men han ombestemte sig efterfølgende.

- Der er en stor markedsføringsværdi i det, og når alle andre siger nej, så er vi dem, der kan gøre det, så folk ikke skal tage ud af byen for at se fodbold på storskærm. Men det var selvfølgelig en risiko at tage, for havde der været to regnvejsdage under kampene, så havde vi stået med frygtelige tal. Men vi vil samtidig også gerne byen det bedste, konstaterer Brian Løkkegaard.

Der er en række muligheder for at se Danmarks kamp mod Tjekkiet på lørdag, hvis man gerne vil ud i byen. Kig med her på kortet, hvor vi har markeret de steder, som på nuværende tidspunkt har meldt ud, de viser kampen.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Fredericia

Stella i chok over kaos i sundhedshuset: Sygehus Lillebælt dropper nu drop in vacciner

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce