Annonce
Egtved

Her lejer de elcykler ud: - Med sådan en er det ingen sag at tage en smuk tur i Egtvedpigens Cykelspor

Anni og Lars Hansen har investeret i ti nye elcykler, hvor en af en Christianiacykel med plads til to børn i ladet - eller som her hunden Svendsen. Dem kan man nu leje gennem den nye afdeling af deres virksomhed "Lars Vegas E-bike Tours." Foto: Mette Mørk
Hos Circle K har indehaverne investeret i ti nye elcykler, som skal lejes ud. De er nu klar til at tage imod sommerturister.

Egtved: - Det giver lige sådan et helt sug i maven, når man kører på sådan en, fordi man har motoren til at hjælpe, siger Anni Hansen med et stort smil.

Hun taler om elcykler. Hun og hendes mand Lars Hansen, der sammen ejer og driver Circle K i Egtved, har netop investeret i ti nye elcykler, som nu står klar til udlejning. Ni spritnye Winther-elcykler med "lav indstigning", så de er nemme for alle at stige på, og en Christiania-cykel med elmotor og plads til to børn i ladet foran.

- Vi har også købt to barnestole, så man også som børnefamilie kan tage ud på cykeltur og få en oplevelse sammen, forklarer Lars Hansen.

Annonce

Elcykler passer til alle aldre og alle typer af mennesker.


Med sådan en kan man sagtens cykle op af bakker uden overhovedet at blive forpustet eller komme til at svede, hvis man foretrækker det.

Anni Hansen, medindehaver


- Man bestemmer selv, hvor meget eller hvor lidt hjælp man vil have af motoren. Med sådan en kan man sagtens cykle op af bakker uden overhovedet at blive forpustet eller komme til at svede, hvis man foretrækker det, lyder det fra Anni Hansen.

Forslag til ruter

Cyklerne lejer de ud gennem den afdeling af deres virksomhed, som har fået navnet "Lars Vegas E-bike Tours. Via en ny hjemmeside kan man booke cyklerne. Eller man kan ringe til tankstationen.

- Vi forestiller os, at nogle helst vil booke online, men andre foretrækker måske at ringe og høre om de forskellige muligheder for eksempelvis at låne barnestol eller cykelhjelm. Vi kan også, hvis man har lyst til det, smøre en madpakke og lægge klar i cykelkurven, forklarer Lars Hansen.

Vil man gerne have nogle forslag til velegnede cykelruter, kan man også få det hos Circle K.

- Vi har haft fire seniorer til at cykle rundt i området og lave nogle ruter for os, som blandt andet fører folk forbi Bindeballe Købmandsgård og Tørskind Grusgrav, som er nogle af de flotte steder, man bør se, når man er her i området. Ruterne er også planlagt, så der er mulighed for toiletpauser undervejs, fortæller han.

Ruterne er alle langs landeveje, hvor det er nemt at færdes på cykel.

- Lige nu, hvor "Egtvedpigens Fodspor" er lukket, kan man i stedet komme ud i naturen på cykel i det, vi kalder "Egtvedpigens Cykelspor", siger Lars Hansen.

Annonce

Passer perfekt med shuttlebus

Cyklerne kan man leje for fire timer eller for hele dagen, og efter en meget kort instruks i, hvordan man bruger elmotoren på cyklen, er man klar til at køre.

- Vi har købt cyklerne med ekstra store batterier, så de skulle kunne klare 80 kilometer på en ladning, så man kan roligt tage sig en god, lang tur, forklarer han.

Engang drev Anni og Lars Hansen kun tankstationen i Vestergade, men de seneste år er paletten blevet udvidet med spillehal, bed and breakfast, golfcenter og senest elcykel-udlejning. Foto: Mette Mørk

Anni og Lars Hansen er nu meget spændte på at se, hvordan det kommer til at gå med udlejningen. De har selv en stor tro på, at det nok skal blive populært.

- Det er for nylig faldet på plads, at shuttlebussen også skal forbi Egtved og gør stop her hos os denne sommer. Det passer jo perfekt med vores cykeludlejning. Så kan man stige af bussen her, leje en cykel og tage på en fantastisk tur ud i ådalen, og så komme tilbage og tage bussen videre igen. Så bliver det ikke meget nemmere, mener de.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved

100.000 kroner fra SuperBrugsen til byen

Sport For abonnenter

Kommentar: Der er ingen vej udenom - Uefa eller Hjulmand taler usandt

Alarm 112 For abonnenter

44-årig mand tiltalt i grov sag om voldtægt af børn under 12 år

Alarm 112

Nej, den flinke mand var ikke fra politiet: Nyt forsøg på at narre penge fra folk

Annonce