Børkop: Snart får bilister i Børkop en vaskehal mere. Byggeriet af en ny OK-vaskehal er påbegyndt på Kirkebakken 25.
Det er SuperBrugsen i Bramdrupdam, der ejer den nuværende vaskehal, og det er også den, der står bag etableringen af den nye vaskehal.
- Der er så stort et tryk på vaskehallen, at der ofte er kø. Derfor har vi besluttet at investere i endnu en vaskehal, så kunderne fremover vil opleve mindre ventetid, forklarer uddeler Bent Skau i en pressemeddelelse.
Han understreger, at det fortsat vil være muligt at benytte den eksisterende vaskehal, når byggeriet står på.
Bent Skau forventer, at den nye vaskehal er klar til brug i midten af maj, og når den står færdig, vil den eksisterende vaskehal blive renoveret, hvor den blandt får en helt ny vaskemaskine med særlige bløde softech-børster.
- Hal 1 får også en tur, så vi har to super moderne vaskehaller klar til sommer, siger uddeleren.
Begge vaskehaller får det nordiske miljømærke Svanen,
Støtter lokalsporten
Vaskehallerne på Kirkebakken 25 ligger sammen med en OK-tankstation, hvor bilister samtidig kan tanke støtte til lokalsporten, uden det koster ekstra. Det er nemlig OK og deres forhandlere, der udbetaler penge til foreninger, som kunderne selv vælger.
Børkop Håndbold Klub og Børkop Motor Sport har benzinkortaftaler med OK, og det er også muligt at vælge at støtte Gauerslund IF og Gårslev Hallen, når du tanker ved OK.