Annonce
Navne

Her var der ro og hygge: Farvel til hjertevarme Karen

I 1970 bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel om Karen Enkelund, der dengang var ansat i køkkenet ved Vejle Sygehus. Det er sådan, myndig og omhyggelig, Karen Enkelund vil blive husket. Foto: Vejle Amts Folkeblad/Vejle Stadsarkiv
Annonce

Vejle/Holstebro: Lars Ringholm, Ringsted, har skrevet disse mindeord om Karen Enkelund, økonoma og pensioneret køkkenleder på Plejehjemmet Solgaven i Vejle. Karen Enkelund døde søndag 5. juli på plejecenter Mellemtoft i Holstebro. Hun blev 85 år.

Det var med vemod jeg modtog nyheden om, at Karen ikke er mere. Jeg har kendt hende hele mit liv og altid opfattet hende som en klippe af tryghed. I min barndom var min mor og jeg hyppige gæster i hendes hjem på Harevænget på Nørremarken. Jeg har ikke tal på hvor ofte jeg har travet op ad Horsensbakken. Hos Karen var der ro og hygge. Hun tog altid imod med åbne arme. Som økonoma var hun også utrolig ferm til at byde på et traktement, der blev talt om længe - og husket endnu længere.

Hun var ansat på Vejle Sygehus, men i midten af 1970’erne blev hun køkkenleder på det dengang nyåbnede plejehjem for blinde og svagtseende Solgaven i Vejle. På samme tid flyttede hun og ægtemanden Ingvar til Bredballe. Han døde pludseligt i 1985 og Karen levede siden alene.

Hendes gæstfrihed og hjertevarme var heldigvis intakt. Hun gik på pension for cirka 20 år siden og havde nogle gode år.

For få år siden flyttede hun tilbage til fødebyen Holstebro, hvor hun de sidste par år boede på plejehjem, som følge at tiltagende svagelighed.

Æret være Karen Enkelunds minde.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udskudt halprojekt passer idémand

Annonce