Annonce
Erhverv

Hesel: Byråd skal tillade 40 ulovlige sidegadebutikker

Vissingsgade er en af de sidegader, hvor det ikke er tilladt at drive frisør, negleklinik eller lignende. Men rundt i midtbyens sidegader til gågaden ligger der, ifølge Kim Hesel, cirka 40 lejemål med ulovlige lejere. Arkivfoto: Mette Mørk
Kim Hesel (K) stiller ændringsforslag til sagen om Posthusgrunden. Han vil have byrådet til at lovliggøre frisører, tatovører og andre liberale erhverv i strøgets sidegader.
Annonce

Vejle: Det konservative byrådsmedlem Kim Hesel stiller et ændringsforslag til eftermiddagens imødesete byrådsmøde, hvor afgørelsen i den langstrakte sag om Posthusgrunden formentlig falder.

Hans forslag handler hverken om at redde Godsbanebygningen, mindske antallet af butikker eller rykke en byggelinie på det omstridte areal.

Den konservative næstformand i teknisk udvalg mener, at byrådet i forbindelse med sagen om Posthusgrunden bør tillade de mange frisører, tatovører og skønhedsklinikker, der i dag ligger i sidegaderne til Vejles strøg. Liberale erhverv som er ulovlige, da der ikke er tale om udvalgsbutikker og derfor er i strid med midtbyens lokalplan 1000.

Det vil være meget uheldigt om disse lejemål blev ledige, samtidigt med at butiksarealet i den nye bebyggelse kom på markedet.

Kim Hesel (K), næstformand i teknisk udvalg

Annonce

Det er dårlig timing

- Når jeg blander sidegaderne ind i sagen om Posthusgrunden, er det fordi, der stadig er 3500 kvadratmeter til udvalgsbutikker i planen. Hvis vi så går ud og håndhæver lokalplan 1000, river vi tæppet væk under de cirka 40 butikker, der ligger ulovligt i sidegaderne, og der er ikke butikker at fylde i de lejemål, siger Kim Hesel.

Specielt ikke hvis byrådet samtidig godkender NPV's projekt på Posthusgrunden, hvor yderligere butikslejemål skal finde lejere, mener næstformanden i det ansvarlige udvalg.

Ifølge Kim Hesel har forvaltningen ved en tidligere lejlighed talt op, at der ligger omkring 40 tatovører, frisører, barberer, klinikker og lignende i sidegaderne.

Annonce

Må agere efter markedet

Men hvorfor har I som kommune ikke håndhævet reglerne i lokalplan 1000?

- Jeg forstår heller ikke, at teknisk forvaltning kan gå ud af hoveddøren i Kirkegade og se, at en frisør har indrettet sig lige overfor. Men forvaltningen har sagt, at den kun tager sig af det, hvis der bliver klaget over det, siger Kim Hesel.

Derfor mener han, at tiden er moden til at lave reglerne om, så frisører, kontorer og lignende kan få lovliggjort deres beliggenhed.

- Tanken med lokalplan 1000 var oprindeligt, at sidegaderne skulle bidrage til en levende bymidte ved at trække blandt andet banker og forsikringsselskaber ud af sidegaderne. Men vi må agere efter markedet, og der er ikke udvalgsbutikker til at fylde hullerne, siger Kim Hesel.

Kim Hesel mener, det vil være uheldigt, hvis vejle Kommune håndhæver reglerne i lokalplan 1000, så de pt. ulovlige lejemål i gågadens sidegader blev ledige, samtidigt med at nye butikskvadratmeter på Posthusgrunden kommer på markedet. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Partifæller er uenige

Han er selv erhvervsmægler og butiksudlejer i midtbyen, men afviser, at han ejer lejemål i en af de omtalte sidegader til gågaden og afviser også at være inhabil i den politiske behandling af sagen.

- Jeg er ikke inhabil. Det har jeg tjekket med forvaltningen. Så skulle Martin Sikær som caféejer også være inhabil i sagen om Posthusgrunden, hvor der planlægges mange caféer, siger Kim Hesel.

Imodsætning til sin partifælle Dan Arnløv, stemmer Kim Hesel for sag 92, når Posthusgrundsagen skal afgøres i byrådet i eftermiddag. De to partifæller var heller ikke enige, sidst lokalplanen for Gammelhavn var til afstemning i byrådssalen for knap et år siden.

- Jeg har svært ved at se, hvorfor jeg ikke skulle stemme for forslaget. Grundejerne har en godkendt lokalplan for området og kan bare gå igang med at bygge på arealet, og nu er projektet mere åbent og med færre butikskvadratmeter end tidligere, siger Kim Hesel.

Annonce

Skal lave en prøveperiode

Han mener samtidig, at en lukning af Sønderbrogade og etablering af en ny vej med to T-kryds er den rigtige trafikale løsning.

Men han foreslår også, at byrådet onsdag vedtager, at Sønderbrogade ikke lukkes, "førend der har været en overbevisende lang prøvelukning, der viser, at den trafikale situation i midtbyen forbedres eller som minimum er uændret", som han formulerer det i sit ændringsforslag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce