Annonce
Børkop

Heste-agilitystævne: Kom og oplev Danmarks højeste hest

Kom og oplev heste-agilitystævne lørdag 31. august på Snuromgaard Center for Ridefysioterapi og Handicapridning. Foto: Snuromgaard Facebook

Mørkholt: Er du vild med heste og forhindringsbaner? Så kan din lørdag stå i hesten og hyggens tegn, når der fra klokken 10-16 afholdes heste-agilitystævne på Snuromgaard Center for Ridefysioterapi og Handicapridning.

Ved stævnet kan du opleve de mange seje deltagere, der skal prøve kræfter med agilitybanen, som er en forhindringsbane, hvor der er fokus på hestens lydighed og samarbejdet mellem hest og rytter.

Der vil være mulighed for at se små ponyer i en størrelse helt ned til 82 centimeter – samt at opleve Goldstone Moss, Danmarks højeste hest på 201 centimer og en vægt på 980 kilo.

Udover at overvære konkurrencen kan du blandt andet køre en tur med hestevognen eller tage en snak med centerets udstillere. Påtænker du at begynde til ridning, står Snuromgaard ApS klar til at fortælle om, hvilke tilbud de kan tilbyde.

Der vil desuden være 120 gevinster på højkant i amerikansk lotteri – heriblandt diverse gavekort og kropspleje.

Skulle sulten melde sig i løbet af dagen, vil der kunne købes kage, boller eller en grillpølse.

Stævnet støtter et godt formål, da en del af stævnets overskud går til stedets terapiheste, som i dagligdagen hjælper ryttere med diverse handicap.

Stævnet afholdes lørdag 31. august på Stadsvej 107 – og der er gratis adgang hele dagen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce