Annonce
Vejle

Hetek satser på sikring

Jimmy Busjæck, til venstre, skal lede Heteks nye afdeling for sikring, fortæller Heteks ejer, Torben Hedegaard. Det er et område i vækst og kan sagtens føre til flere ansættelser, siger han. Foto: Lasse Hyldager
Jimmy Busjæck skal udvikle ny afdeling i Hetek. Virksomheden er kommet godt igennem corona-krisen og har udbetalt bonus.
Annonce

VEJLE: El-firmaet Hetek A/S Vejle har føjet endnu en gren til virksomhedens forretningsområder. I efteråret overtog man Vejle El-Service og fik derved tag i et stort privat marked. Nu føjer man afdelingen Hetek Sikring til.

- Det er ikke nyt for os at arbejde med sikring, men vi kan mærke, at der er en øget efterspørgsel, og så var det naturligt, at vi styrker os der, siger Heteks ejer, Torben Hedegaard.

Hetek har fundet en erfaren mand til at stå i spidsen for afdelingen. Det bliver Jimmy Busjæck, 45 år, som kommer fra en stilling som salgschef hos Cam Vision.

- Vi får en mand med det helt rigtige lokale kendskab, og med stor erfaring i sikring i alle afskygninger, som for eksempel teknikalarmer og videoovervågning, siger Torben Hedegaard, og tilføjer.

- Vi regner med, at efterspørgslen på sikring vil stige yderligere, og derfor er det placeret i en afdeling for sig selv. Nu har vi den rette mand til at lede det, og vi regner med, at der skal ansættes flere.

Annonce

Ordentlighed

Hetek beskæftiger lige nu cirka 50 medarbejdere.

Jimmy Busjæck har i længere arbejde med salg i sikringsbranchen, og han ser frem til de nye udfordringer.

- Hetek har altid for mig stået for ordentlighed og godt købmandskab, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle den nye afdeling, siger Jimmy Busjcæk.

Torben Hedegaard fortæller videre, at Hetek er kommet rigtig fornuftigt gennem corona-krisen.


Generelt var vi gode til at at være på forkant med, hvad der skulle ske, og det gav os en god tryghed.

Torben Hedegaard


- Jeg synes vi har været gode til at forudse udviklingen. Vi havde således taget vores forholdsregler, inden landet blev lukket ned. Generelt var vi gode til at at være på forkant med, hvad der skulle ske, og det gav os en god tryghed.

Annonce

Nye kundegrupper

- Vi har oplevet at få nogle andre kundegrupper. Mange har gået derhjemme, og så er de gået i gang med forskellige ombygninger og fået brug for os. Så vi har faktisk haft rigtig travlt, og er kommet helskindet igennem krisen.

Hetek har ikke fået nogen corona-hjælp, men har faktisk givet alle medarbejdere en god bonus.

- Jeg syntes, at alle havde ydet en helt ekstraordinær indsats under usædvanlige forhold, derfor skulle medarbejderne belønnes med en bonus, siger Torben Hedegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

Covid-19 på kommunens største skole: Endnu et barn er konstateret smittet

Vejle

Sikke en kamp i Nørreskoven

Annonce