Annonce
Vejle

Uddannelsessteder reagerer på corona-virus: Aflyser studietur og dropper ugentlige stormøder

En gruppe elever fra Rosborg Gymnnasium bliver hjemme fra studietur, fordi Bilbao i Spanien også er blevet ramt af coronavirus. Arkivfoto
En gruppe HF-elever fra Rosborg Gymnasium & HF rejser ikke på studietur til spanske Bilbao på lørdag som planlagt. Rødkilde Gymnasium har aflyst ugentlige stormøder, men ellers afventer byens uddannelsesinstitutioner lige nu myndighedernes corona-opdateringer.
Annonce

Vejle: En gruppe på 28 elever og to lærere fra Rosborg Gymnasium & HF har fået aflyst deres udvekslingsrejse til den nordspanske by Bilbao på lørdag.

Aflysningen sker, ifølge rektor Hanne Hautop, i samråd med den skole, som eleverne skulle have besøgt.

- Eleverne skulle være indkvarteret privat, og mange af de spanske familier udtrykte bekymring, fortæller Hanne Hautop.

- Samtidig har det lokale hospital meddelt, at man ikke har kapacitet til at behandle andre sygdomstilfælde, fordi hospitalet i øjeblikket har 13 corona-patienter indlagt på intensiv. Lægerne kan med andre ord ikke garantere, at man ville kunne behandle vores elever eller lærere, hvis nogen af dem skulle få brug for lægehjælp. Derfor har vi valgt at udskyde turen til efteråret, forklarer rektor.

Ud over Bilbao-turen har Rosborg en enkelt anden elev-rejse på bedding. Det er et hold matematik-elever, der har kvalificeret sig til en konkurrence i Holland. Eleverne skal efter planen rejse torsdag i denne uge for at deltage i en international matematikdyst i weekenden.

- Vi følger her situationen nøje, men foreløbig er der ingen grund til at aflyse denne tur. Men vi tvinger ikke nogen afsted, hvis de ikke er trygge ved at rejse, og vi følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes og det danske indenrigsmininsteriums rejsevejledninger nøje, siger rektor Hanne Hautop.

Annonce

Slut med store fællesmøder

På Rødkilde Gymnasium har ledelsen besluttet at indstille de ugentlige fællesmøder i festsalen, hvor alle skolens elever og lærere normalt mødes for at modtage fælles orienteringer. Fællesmøderne er suspenderet indtil videre.

Ifølge sekretær Lene Holm følger Rødkilde Gymnasium ligesom kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner opdateringerne fra sundhedsmyndighederne meget nøje, og ledelsen overvejer løbende, om der skal justeres på skolens egne forholdsregler.

Et område, hvor der endnu ikke er truffet beslutning endnu, er spørgsmålet om, hvorvidt en planlagt studierejse til Rom lige inden påske må aflyses eller ej.

En af skolens mindre justeringer er, at eleverne har fået lov til at spise deres frokost ude i klasselokalerne, så alle ikke behøver samles i kantinen.

Annonce

Studietur til Rom hænger i tynd tråd

På Campus Vejle oplyser gymnasierektor Lotte Nyboe, at skolen i samråd med en gruppe HF-elever er ved at overveje om en studietur til Rom skal aflyses.

Eleverne skal efter planen afsted til Rom lige inden påske, men foreløbig holder man ligesom på Rødkilde Gymnasium skarpt øje med sundhedsstyrelsens anbefalinger og afventer nærmere.

Annonce

Teknisk gymnasium har afviklet studieture

På Vejle Tekniske Gymnasim kan afdelingsleder Birgitte Merci Lund fortæller, at skolens studieture ikke berøres af corona-begrænsningerne - i al fald ikke endnu.

- Vores studieture ligger i efteråret, så de er foreløbig ikke berørt, siger Birgitte Merci Lund.

Skolen har heller ikke nogen større arrangementer på bedding her i foråret, hvor eleverne er i gang med diverse eksamensprojekter, så alt kører sin vante gang i Jernbanegade.

Annonce

Her er hygiejne altid i fokus

På Social- og Sundhedsskolen Vejle fortæller afdelingsleder Grethe Thing, at undervisningen kører stille og roligt.

- Man kan sige, at vores elever qua deres undervisning i forvejen har stor fokus på betydningen af håndhygiejne, så det er et naturligt fokusområde for os, siger Grethe Thing.

Skolen har ikke ændret på dagligdagens rutiner for studerende og lærere, men Grethe Thing betoner, at man selvfølgelig følger myndighedernes anvisninger nøje.

Det indebærer, at der er hængt informationsplakater op i alle fællesarealer, så man kan orientere sig om vigtigheden af håndhygiejne og andre almindelige forholdsregler for at undgå smitteoverførsel.

Kære læser: Vi har valgt at gøre alle artikler om coronavirussen gratis for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for.

At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores betalings-historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce