Annonce
Kultur

HfB: Kontingentet skal betales trods nedlukning

Tidligere var det nok med coronahåndsprit i landets foreningen, bl.a. fodboldlubben Holsted fB, men nu har regeringen lukket helt ned for aktivisterne. Foto: Steen Rasmussen
Fodboldklubben i Holsted gav rabat i sommersæsonen. Kontingentet skal også ses som en støtte til foreningen, siger bestyrelsen.
Annonce

HOLSTED: Nogle gik måske med den vildfarelse, at kontingentet i en fodboldklub alene er betaling for at dyrke boldspillet, men det er ikke den fulde forståelse.

Det skriver bestyrelsen for Holsted fB på FB til sine medlemmer, efter nogle forældre har spurgt til en rabat i en tid, hvor træningen er lukket helt ned.

"Som medlem i en frivillig idrætsforening betaler man medlemskab både for selve deltagelsen i sport, men også for at støtte foreningen, klublivet og de frivillige heri," forklarer bestyrelsen.


Som medlem i en frivillig idrætsforening betaler man medlemskab både for selve deltagelsen i sport, men også for at støtte foreningen, klublivet og de frivillige heri.

Holsted fB


"Ligesom langt de fleste andre idrætsforeninger fastholder vi kontingentet. Det gør vi for det første, fordi længden af nedlukningen er ukendt, og klubben har stort set de samme udgifter."

"Endelig var udendørssæsonen forår 2020 gratis. Så spillede man i den åbne tid dér, har man allerede fået en god rabat. Vi vil dog love, at vi vil arbejde for en levende klub med gode trænere, kampe og sociale arrangementer. Også efter corona".

"Så hvis I bakker op med kontingent, lover vi en forening, hvor der også efter corona er sport, klubliv, frivillige og socialt sammenhold."

"Vi ses i lysere tider- og vi glæder os," skriver bestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce