Annonce
Håndbold

HH Elite fyrer assistenttræner

Mikael Jensen er forhenværende assistenttræner i HH Elite.
Mikael Jensen er blevet erstattet med talenttræner Ronnie Boy Klitgaard.

Horsens: HH Elite har holdt evalueringsmøde for at finde ud af, hvad man kan gøre bedre. Resultatet af mødet blev, at Mikael Jensen blev fyret som assistenttræner.

Mikael Jensen var med til at føre HH op i ligaen i sidste sæson.

- Det er helt udramatisk, siger HH's direktør Jørgen Møller.

- Vi har ønsket, at talentchefen skulle tættere på holdet, så der blev en linje mellem talenterne og ligaholdet, og han skal deltage i mandskabsbehandlingen. Det er et spørgsmål om tid. Mikael Jensen har et job ved siden af. Ronni Boy Klitgaard får mere tid sammen med spillerne, siger Jørgen Møller.

Samarbejdet mellem Henrik Okkerstrøm og Mikael Jensen har ikke fungeret optimalt, men det er ikke nødvendigvis Mikael Jensens skyld.

Han var en fremragende træner i Fredericia og blev hentet til Horsens på den baggrund.

Den nye assistentttræner Ronni Boy er 38 år. Han er født i Esbjerg, hvor han startede sin karriere. Efter 10 år i Esbjerg kom han til Tarm/Skjern i seks år, tre år i Randers HH, to år i AGF og to år i Skanderborg.

Han startede som talentchef og U19-træner i HH sidste år og har halvandet år tilbage af sin kontrakt.

- Jeg synes, det er spændende. Jeg ser det som en god mulighed til at føre flere Horsens-talenter ind i truppen, og jeg forsikrer, at der er mange på vej, ikke mindst af første-års-U19-spillerne, siger Ronni Boy, der helst vil slippe for at blive kaldt Klitgaard.

Annonce
Ronni Boy er ny assistenttræner i HH Elite. Foto: Charlotte Adsbøl.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Fra ondt til værre: Gammelhavn vil være lukket i månedsvis, forudser Trefor-direktør

Annonce