Annonce
112

Hjælpsomme mænd var ude efter at stjæle computer

En mand ville hjælpe en kvinde med hendes kuffert. Men i virkelighedne var han ude på noget andet. Arkivfoto

Vejle: Politiet i Vejle modtog mandag eftermiddag en anmeldelse om en episode på Vejle Banegård, som kunne være endt som et tricktyveri.

Anmelderen var en 32-årig kvinde fra København, som var på vej med toget hjem til hovedstaden.

Da hun skulle ind i toget tilbød en mand at hjælpe hende med den kuffert, hun havde med.

Hun afviste dog hjælpen og blev samtidig opmærksom på, at en anden mand havde lagt en jakke over den computertaske, som hun bar på skulderen. Da hun trak tasken til sig, var lynlåsen på tasken blevet åbnet.

Heldigvis var det ikke lykkedes at stjæle noget fra tasken, fortæller politikommissær Mads Høyen fra Patruljecenter Midt.

Kvindens beskrivelse af de to mænd lyder således:

En mand på cirka 55 år, 160 til 165 centimeter høj, kraftig, hvid i huden, kort gråt hår og iført mørkt tøj.

Den anden mand var cirka 30 år. 1775-180 centimeter høj, almindelig af kropsbygning, hvid i huden med sort hår og mørkt tøj.

Det er ikke beskrevet, hvilket sprod, de to mænd talte.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Erhverv

Hundredvis af jakker i ny pop op-butik

Annonce