Annonce
Livsstil

Hjemme hos en samler og tidligere præstefrue: Historien er mere værd end penge

Som tidligere præstefrue har de kirkelige højtider en særlig betydning for Birgit Kjeldgaard. Derfor holder hun af at pynte sit hjem op til jul og påske. Foto: Birgitte Carol Heiberg
82-årige Birgit Kjeldgaard elsker blomster, dyr og antikviteter, og det bærer hendes hjem på Midtfyn præg af. Rækkehuset er fuld af ting, der alle har en historie, og minder fra et langt liv. Det kan derfor godt bekymre hende, hvad der skal ske med alle hendes ting, når hun en dag ikke er her mere.

I entréen i det midtfynske rækkehus hænger en salmetavle i mørkebrunt træ. Tallene, der viser hvilke salmer der skal synges, er hvide. Salmetavlen stammer fra Brahetrolleborg Kirke, og Birgit Kjeldgaard er meget glad for den. Af og til skifter hun tallene ud, selv om der kun er hende selv til at synge salmerne.

På den modsatte væg hænger andre religiøse symboler, og i stuen, der udgør rækkehusets absolut største rum, hænger en hylde med en samling af døbefonte i miniformat. Samlingen stoppede kun, fordi der ikke var mere plads på hylden. På skænken under hylden står etnografika, hendes mand har haft med hjem som gaver fra sine rejser til Israel.

Birgit Kjeldgaard er 82 år og tidligere præstefrue. Hendes mand var blandt andet præst i Kværndrup i en årrække, indtil han gik på pension i 1992. Han døde i 2004. Nu bor hun alene med sin hund og to katte. Og så alle sine ting.

Annonce

Arvestykker og keramik

Birgit Kjeldgaard ved godt, at hun har mange ting. Nok også flere, end andre har, men de betyder alle sammen noget for hende. Der er små vægtlodder fra hendes far, der var læderhandler. En lampe - også fra Israel - hendes mor engang sparede sammen for at købe. En dukke, hun som lille pige fik af sin farmor, men som er så mør i elastikkerne, at man ikke længere kan røre ved den, uden den går i stykker. Den har derfor fået sin egen stol at sidde på.

Salmetavlen stammer fra Brahetrolleborg Kirke, og Birgit Kjeldgaard er meget glad for den. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Der er tøjdyrene, der giver trøst, når livet er svært, malerierne, hun selv har malet eller fået af veninder, og keramikken, der var en hobby, hun delte med sin mand. Han havde aldrig tidligere haft en klump ler i hånden, men viste sig at have evner inden for formgivning.

Hylden under loftet i stuen er fuld af små døbefonte. Lampen, der hænger i en krog, stammer fra Israel. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Birgit Kjeldgaard og hendes nu afdøde mand delte interessen for keramik, som de fik undervisning i. Det er Birgit Kjeldgaard, der har lavet fårene, der kommer frem til påske. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Som præstefrue har de kirkelige højtider fyldt meget, og Birgit Kjeldgaard holder stadig af at pynte sit hjem op til højtiderne. Især til jul, hvor alle englene bliver fundet frem, men også til påske, hvor det alle de farverige æg bliver fordelt i små dynger i stuen.

På spisebordet står små hjemmelavede keramikfår og -høns sammen med skrøbelige papirengle, Birgit Kjeldgaards mor lavede som ganske ung. Kattene ved godt, hvad de må røre og ikke røre, så de lader de sarte ting være.

Annonce

Penge giver ikke ting værdi

Birgit Kjeldgaard er især glad for antikviteter.

- Jeg ser alt med antikviteter i fjernsynet. Om det så er til klokken 3 om natten, siger hun.

Hun havde engang én fra et auktionshus på besøg for at vurdere, om nogle af hendes ejendele har økonomisk værdi. Han var begejstret for mange af tingene, især to store keramikvaser, der står i hjørnet mellem køkken og stue, men da han fandt ud af, at det var Birgit Kjeldgaards mand, der havde lavet dem og ikke en anerkendt keramiker, gik han tomhændet derfra.

For Birgit Kjeldgaard gør det ingen forskel, om krukken er fra Salto eller en ukendt hobbykeramiker. I hendes verden er det ikke det, at en ting kan sælges videre for et højt beløb, der giver den værdi. Det gør i stedet alle minderne.

Når man som Birgit Kjeldgaard knytter sig meget til sine ting og gør en dyd ud af at passe godt på dem, kan det gøre ondt at være nødt til at skille sig af med noget.

Da parret forlod præstegården i Kværndrup i 1992, holdt de loppemarked, hvor de solgte ud af deres ejendele. Og da Birgit Kjeldgaard 12-13 år senere, nu som enke, flyttede fra parrets landsted på Sydfyn, var hun også nødt til at skille sig af med mange ting for at få plads på de 100 kvadratmeter, hun har nu.

- Der er tre ting, jeg elsker: Det er blomster, dyr og antikviteter, siger Birgit Kjeldgaard.

Tidligere havde hun syv katte. Nu er der to tilbage, og de er begge oppe i årene.


Jeg ser alt med antikviteter i fjernsynet. Om det så er til klokken 3 om natten.

Birgit Kjeldgaard


Det er hun også selv, begynder hun at kunne mærke, og kroppen kan ikke længere det, den plejede at kunne. Birgit Kjeldgaard støtter sig til en krykke, når hun går, og af og til må hun lede efter ordene, når hun taler. Især navne.

- Sådan er det i øjeblikket. Jeg kan sidde og løse krydsord og sudoku. Jeg er ret god til at gætte med i ”Lykkehjulet”, men hvis nogen spørger mig om at navn, er det pludselig væk.

Dyr har en helt særlig plads i Birgit Kjeldgaards hjerte. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Hun er begyndt at overveje, hvad der skal ske med alle hendes ejendele, når hun en dag ikke er her mere. Nogle ting er allerede lovet væk, men det kan godt bekymre hende, hvad der kommer til at ske med resten.

Vil hendes arvinger også kunne se værdien i de ting, hun har gemt, passet på og elsket gennem så mange år, eller skiller de sig af med alt det, de ikke selv kan bruge.

Ophavskvinde til stoddergudstjenester

Birgit Kjeldgaard er 82 år og enke efter Kristian Kjeldgaard, der var præst.

Det var præsteparret, der i slutningen af 1970’erne begyndte at lave de såkaldte stoddergudstjenester for landevejens folk, der har en helt fast tradition om at samles, når der er Egeskov Marked i september.

I begyndelsen fandt gudstjenesterne sted i Kværndrup Kirke, men rykkede senere udendørs til Tingstedet i Kværndrup. Gudstjenesterne blev senere overtaget af gadepræst Peder Thyssen fra Odense, og Birgit Kjeldgaard er ikke længere en del af det.

Kristian Kjeldgaard døde i 2004.

Birgit Kjeldgaard har tre voksne børn og en række børnebørn.

Hun bor i et rækkehus på Midtfyn med sin hund og sine to katte.

Birgit Kjeldgaard har fået hjælp af sin datter til planterne på terrassen og foran huset. Buret er til kattene, så de kan komme ud og få luft uden at genere naboerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Birgit Kjeldgaard er glad for håndarbejde. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kattene har fået deres eget bord i køkkenet, de må sidde på. Så holder de sig nemlig fra spisebordet. Engang havde Birgit Kjeldgaard syv katte, men nu har hun kun to og så en hund. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce